[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Fredag den 19. juni besøgte den nye chef for Trænregimentet (TRR), oberst Jess Møller Nielsen 3. Vedligeholdelsesbataljons reparationsdeling (REPDEL) Telegrafregimentet (TGR), som er placeret i hhv. Fredericia og Haderslev.
Selv om besøget var kort nåede Jess Møller Nielsen en rundvisning i bygning 12 på Louisegård, hvor han fik forevist elektronik -, motor - og våben mekanikernes værksteder og samtidig fik hilst på alle medarbejderne.


Foto: seniorsergent Frederik Beck

Jess Møller Nielsens fokus lå på de nye lærlingeordninger, altså den civile ansættelse, uddannelsesforløbet og skoleperioderne med teknisk skole og praktikperioderne ved REPDEL.
Den nye materielvedligeholdelsesplan samt køretøjer som efterses og repareres ved Haderslev Kaserne.

Udover den officielle dagsorden ønskede oberst Jess Møller Nielsen også at høre om de udfordringer, afdelingen har i hverdagen - blandt andet normeringssager og den til tider lange sagsbehandlingstid, der kan forekomme og indkøbsstoppet på reservedele og leveringstid.

Efter mødet fortsatte obersten sin tur til REPDEL ved Jyske Dragon Regiment og Ingeniør Regimentet.