Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Rejsebrev fra UNMISS Sydsudan
De danske FN-observatører i Sydsudan har sendt et rejsebrev hjem - læs om deres oplevelser her
15. juni, 2015 - Kl. 12.38
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Hermed en lille status fra UNMISS, Sydsudan hvor udviklingen over de seneste måneder bestemt ikke er gået i den rigtige retning: Fredsforhandlingerne under ledelse af den Afrikanske Union fører ingen steder; kampene mellem regeringshæren (SPLA) og de forskellige fraktioner af oprørshæren (SPLA iO) er taget til flere steder i landet; kvægtyveri med voldsomme stammekrige til følge fortsætter, og økonomien er ved at gå fuldstændig ned i landet, hvilket betyder, at selv tidligere bedre stillede grupper i befolkningen har svært ved at skaffe det fornødne. Antallet af interne fordrevne (IDP) i UNMISS lejrene er nu over 130.000, og der formodes at være mere end 1,5 millioner IDP i landet. Så kort fortalt er der ikke meget at glæde sig over for sydsudaneserne.
Der hersker dog ingen tvivl om, at såfremt det ikke var for FNs tilstedeværelse, havde tingene set endnu værre ud. Der gøres fortsat en stor indsats i at vise tilstedeværelse og forsøge at øve indflydelse, hvor det er muligt fra missionens side såvel civilt, humanitært som militært. Men mandatet, der har fokus på "protection of civilians", men uden noget mandat til at kunne bidrage til kapacitetsopbygning (af hensyn til at holde sig neutral i konflikten), ligesom regelmæssig ”lack of freedom” betyder, at det desværre ikke er muligt andet end blot holde en større humanitær katastrofe hen, indtil et gennembrud i fredsforhandlingerne har fundet sted. Situationen kan på mange måder godt minde om situationen i Bosnien-Hercegovina under det tidligere FN-engagement forud for Daytonaftalen. Omvendt må det nok også konstateres, at såfremt FN ønskede hurtigere fremskridt, ville det kræve urealistisk mange ressourcer.
Blandt de 13 danske udsendte er stemningen dog fortsat god, om end situationen er lidt mere spændt end tidligere, er alle ved godt mod. Der er foretaget visse forholdsregler i forhold til den enkeltes bevægelsesfrihed, så fritiden bruges for det meste i Danish House eller i de to baser i Juba. Det kan såmænd også være hyggeligt nok. Jeg vil karakterisere vores sammenhold og fællesskab her i Danish House som et fantastisk kollektiv - noget af det bedste jeg i min tid har oplevet som udsendt. Fra dansk side er der taget initiativ til at arrangere den første DANCON march i UNMISS historie; et stort arrangement, der løb af stablen søndag 31. maj med deltagelse af mere end 300 soldater og civile fra missionen. Alle deltagere og de danske arrangører havde en rigtig god dag, som dels var med til at styrke sammenholdet i mission og komme lidt væk fra den triste udvikling hernede.
Ved UNMISS Force HQ J9 (CIMIC), hvor Hærens Efterretningcenters to udsendte medarbejdere Ulrik og Niels forretter tjeneste, er der voldsom aktivitet samt tilfredshed med jobbet og udsendelsen generelt. Der er for tiden et meget stort træk på den militære del af UNMISS i form af bevæbnet eskortering af nødhjælpskonvojer. Vi er på den allersidste del af tørkeperioden inden regntiden for alvor sætter ind. Samtidig har den forværrede sikkerhedssituation betydet, at de humanitære nødhjælpsorganisationer ser sig nødsaget til at bede om bevæbnet eskortering fra den militære del af UNMISS over flere hundrede kilometers distance. En stor del af vores tid er derfor gået med at koordinere disse eskorter, og det er ofte forbundet med store udfordringer med at få timet link up, indsamle nødvendige oplysninger om kørere, gods, biltype mv. som er nødvendigt ift. den information, som skal gives videre til regeringshæren. Vi har den seneste tid forsøgt at gennemføre massiv patruljering i de mest urolige områder i stedet for at tilbyde bevæbnet eskortering på hele strækningen. En metode, der dels er mindre ressourcekrævende ligesom det er forbundet med noget mindre koordination.
At situationen hernede ikke er helt ufarlig fik Niels at føle, da han for en måneds tid siden var oppe i Bentiu, den nordlige del af landet, for at gennemføre CIMIC træning og mentorering for den mongolske bataljon samt støtte UN OCHA i gennemførelsen af et CIVIL Militært koordinationskursus for både civile, humanitære og militære i området. Mens Niels befandt sig oppe i området udbrød der kampe mellem SPLA og SPLA iO i nærheden af basen. Besøget i Bentiu blev derfor væsentligt længere end forventet. Heldigvis har vi altid lidt ekstra vand og rationer med os på disse ture, så udover usikkerheden omkring situationen samt nogle ret svedige klæder de sidste par dage i Bentiu led Niels ikke nogen nød. Vi har nu henholdsvis 7 og 10 uger tilbage, og selvom vi har haft en god og spændende tid hernede, er vi begyndt at se meget frem til at komme hjem.
De bedste hilsner fra
Niels & Ulrik
UNMISS
Hermed en lille status fra UNMISS, Sydsudan hvor udviklingen over de seneste måneder bestemt ikke er gået i den rigtige retning: Fredsforhandlingerne under ledelse af den Afrikanske Union fører ingen steder; kampene mellem regeringshæren (SPLA) og de forskellige fraktioner af oprørshæren (SPLA iO) er taget til flere steder i landet; kvægtyveri med voldsomme stammekrige til følge fortsætter, og økonomien er ved at gå fuldstændig ned i landet, hvilket betyder, at selv tidligere bedre stillede grupper i befolkningen har svært ved at skaffe det fornødne. Antallet af interne fordrevne (IDP) i UNMISS lejrene er nu over 130.000, og der formodes at være mere end 1,5 millioner IDP i landet. Så kort fortalt er der ikke meget at glæde sig over for sydsudaneserne.
Der hersker dog ingen tvivl om, at såfremt det ikke var for FNs tilstedeværelse, havde tingene set endnu værre ud. Der gøres fortsat en stor indsats i at vise tilstedeværelse og forsøge at øve indflydelse, hvor det er muligt fra missionens side såvel civilt, humanitært som militært. Men mandatet, der har fokus på "protection of civilians", men uden noget mandat til at kunne bidrage til kapacitetsopbygning (af hensyn til at holde sig neutral i konflikten), ligesom regelmæssig ”lack of freedom” betyder, at det desværre ikke er muligt andet end blot holde en større humanitær katastrofe hen, indtil et gennembrud i fredsforhandlingerne har fundet sted. Situationen kan på mange måder godt minde om situationen i Bosnien-Hercegovina under det tidligere FN-engagement forud for Daytonaftalen. Omvendt må det nok også konstateres, at såfremt FN ønskede hurtigere fremskridt, ville det kræve urealistisk mange ressourcer.
Blandt de 13 danske udsendte er stemningen dog fortsat god, om end situationen er lidt mere spændt end tidligere, er alle ved godt mod. Der er foretaget visse forholdsregler i forhold til den enkeltes bevægelsesfrihed, så fritiden bruges for det meste i Danish House eller i de to baser i Juba. Det kan såmænd også være hyggeligt nok. Jeg vil karakterisere vores sammenhold og fællesskab her i Danish House som et fantastisk kollektiv - noget af det bedste jeg i min tid har oplevet som udsendt. Fra dansk side er der taget initiativ til at arrangere den første DANCON march i UNMISS historie; et stort arrangement, der løb af stablen søndag 31. maj med deltagelse af mere end 300 soldater og civile fra missionen. Alle deltagere og de danske arrangører havde en rigtig god dag, som dels var med til at styrke sammenholdet i mission og komme lidt væk fra den triste udvikling hernede.
Ved UNMISS Force HQ J9 (CIMIC), hvor Hærens Efterretningcenters to udsendte medarbejdere Ulrik og Niels forretter tjeneste, er der voldsom aktivitet samt tilfredshed med jobbet og udsendelsen generelt. Der er for tiden et meget stort træk på den militære del af UNMISS i form af bevæbnet eskortering af nødhjælpskonvojer. Vi er på den allersidste del af tørkeperioden inden regntiden for alvor sætter ind. Samtidig har den forværrede sikkerhedssituation betydet, at de humanitære nødhjælpsorganisationer ser sig nødsaget til at bede om bevæbnet eskortering fra den militære del af UNMISS over flere hundrede kilometers distance. En stor del af vores tid er derfor gået med at koordinere disse eskorter, og det er ofte forbundet med store udfordringer med at få timet link up, indsamle nødvendige oplysninger om kørere, gods, biltype mv. som er nødvendigt ift. den information, som skal gives videre til regeringshæren. Vi har den seneste tid forsøgt at gennemføre massiv patruljering i de mest urolige områder i stedet for at tilbyde bevæbnet eskortering på hele strækningen. En metode, der dels er mindre ressourcekrævende ligesom det er forbundet med noget mindre koordination.
At situationen hernede ikke er helt ufarlig fik Niels at føle, da han for en måneds tid siden var oppe i Bentiu, den nordlige del af landet, for at gennemføre CIMIC træning og mentorering for den mongolske bataljon samt støtte UN OCHA i gennemførelsen af et CIVIL Militært koordinationskursus for både civile, humanitære og militære i området. Mens Niels befandt sig oppe i området udbrød der kampe mellem SPLA og SPLA iO i nærheden af basen. Besøget i Bentiu blev derfor væsentligt længere end forventet. Heldigvis har vi altid lidt ekstra vand og rationer med os på disse ture, så udover usikkerheden omkring situationen samt nogle ret svedige klæder de sidste par dage i Bentiu led Niels ikke nogen nød. Vi har nu henholdsvis 7 og 10 uger tilbage, og selvom vi har haft en god og spændende tid hernede, er vi begyndt at se meget frem til at komme hjem.
De bedste hilsner fra
Niels & Ulrik
UNMISS