[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]


Soldaterne var udsendt i tre måneder og delingen bestod af 30 mand. Foto: FLVFOT

Der er altid glade ansigter, når soldater vender hjem fra en vellykket mission. Den 5. februar blev bevogtningsdelingen, som bestod af cirka 30 mand, modtaget i Karup lufthavn af glade pårørende. Også fungerende regimentschef ved Jydske Dragonregiment oberstløjtnant P. Nielsen var til stede for at modtage soldaterne med et håndtryk. Holdet var udsendt i tre måneder og stod for bevogtningen af lejren i Novo Sela, indtil de blev afløst af KFOR hold 32a.


Glade pårørende ventede spændt. Foto: FLVFOTO