[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Af Helle Kolding.
Foto: Alif Kracht

Hvert af de deltagende skibe stillede med hold, parate til at kaste sig ud i alskens olympiske sødiscipliner som bårefræs og tovtrækning, for blot at nævne nogle eksempler. Og som det sig hør og bør ved sådanne lejligheder, var uniformerne skiftet ud med ”fornuftigt” og til tider meget fantasifuldt tøj, der kunne modstå både saltet havvand og fornøjeligt kamptummel.

Enkelte lokale borgere var med på en kigger, men ellers fik de mange hold munter og engageret opbakning fra kammerater og kolleger, der fulgte ivrigt med fra sidelinien.

Efter nogle skrappe afgørelser og kamp til stregerne i suveræn stil, sikrede kommandoskibet THETIS’ hold sig den eftertragtede førsteplads og olympiske titel. Og var der end ikke guldmedaljer til vinderne, har det næppe skortet på jublende hyldest. Æren er jo som bekendt også det fagreste træ i skoven