[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Af Helle Kolding

En stille morgen, som mange af øvelsesdeltagerne brugte til en løbetur eller forberedelser til dagens dont. Nogle gjorde således parat til dagens sportslige udfordringer i discipliner som tovtrækning, fodbold og gummibådssejlads. En af de tilbagevendende begivenheder ved den store efterårsøvelse er nemlig ”olympiske” udfordringer med deltagelse af udvalgte hold fra de forskellige skibe. Og traditionen tro plejer deltagerne at gå til aktiviteterne med stor entusiasme og engagement. Tilsat en god portion godt humør!

For nogle af fartøjerne er dagen også præget af Åbent skib-arrangementet, der finder sted i eftermiddagstimerne, og hvor publikum vil få adgang til de fleste af fartøjerne. Dog ikke indenskibs, hvor messer og lukafer hører til