[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Øvelsen forgår i Kadetrenden. Fra Danmark deltager miljøskibet GUNNAR SEIDENFADEN i samarbejde med miljøfly.

Øvelsens formål er at øve østersølandenes evne til at reagere på en større olieforurening på havet. Der lægges specielt vægt på at øve alarmprocedurer, reaktionsevne og –tid samt samarbejdet østersølandene imellem.

Det tænkte scenario omfatter en kollision mellem et større skib og en olietanker i Kadetrenden. Olietankerens last består af 120.000 ton råolie. Herudover medfører den 6.000 ton fyringsolie og 150 ton bunkerolie til skibets eget maskineri.
Efter kollisionen lækker olietankeren 2.000 ton råolie, der driver langs den tyske kyst.
Oliepølen illuderes af ”Spill Foam” - et naturligt proteinprodukt, der ikke på nogen måde udgør en trussel for miljøet.

I dette års øvelse deltager indsatsenheder fra Danmark, Finland, Tyskland, Litauen, Polen og Sverige og der er tilmeldt observatører fra Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Sverige og HELCOM sekretariatet.

Øvelse BALEX DELTA har været afholdt årligt siden 1990.

Yderligere oplysninger:
Mr. Nikolay Vlasov
Information Secretary
HELCOM Secretary
Tlf.: +358 9 6220 2235
Fax.: +358 9 6220 2239
www.helcom.fi