LOSSENs farvel til Søndereborg

Tekst & foto: MSPC Karl-Erik Andersen

Billeder fra besøget i Sønderborg (pdf)

Det var en herlig tid. Divisionen havde fået en opblomstring i det år der var gået. Faktisk var det startet allerede i år 2002. Grunden hertil var MCMFORNORTH (NATO Stående Minerydningsstyrke i Nordeuropa). Vi skulle være stabsskib for MCMFORNORTH stab. Det vigtigste skib i styrken. Vi havde overtaget vores kollegaers plads i hierarkiet. Vi var rigtig operative. Vi skulle være spydspidsen i 3. Eskadre. Det var nu os der havde førsteprioriteten.

Det var i hvert fald sådan vi opfattede situationen og vi handlede derefter. Vi havde før haft vigtige opgaver at udføre, selv om vi rent størrelsesmæssigt godt kunne ligne en enhed i voksealderen. Men denne opgave var den største, det kunne vi mærke. Og vi var alle indstillede på, høj som lav, at vise omverdenen at vi på trods af størrelsen, også var i stand til at løfte opgaven.

Vi er først i januar måned 2004. LINDORMEN er i gang med at gøre klar til dens andet togt i styrken, en tur til sydens varme, for at overvintre der sammen med styrken, om man så må sige. Der er stor aktivitet i divisionen for at får flyttet staben på plads i LINDORMEN og få dem af sted. Men hvad nu med os; LOSSEN?

Vi viste, at vi i perioden havde nogle opgaver, før vi hen sidst på foråret skulle afslutte opgaven i MCMFORNORTH. Ville vi få tid til vores adoptionsbesøg i år? Skulle vi som så mange gange før en tur til Sønderborg, for at hilse på vores adoptionsby? - Eller var det her et af de år, hvor der ikke blev tid til det? Spørgsmålet lå i luften. Vi skulle snart blive meget klogere!

Selvfølgelig viste vi da godt, at der var et nyt forsvarsforlig under opsejling. Og vi var også klar over at det var en stor sag. Tankerne gik dog mest til vores kollegaer i ubådene. Ville de overleve et nyt forsvarsforlig? Rygterne svirrede. I marts fik vi det første fingerpeg om LINDORMEN-klassens fremtid da regeringens oplæg til forsvarsforlig blev offentliggjort.

LINDORMEN kom hjem den 26. marts 2004 og rokaden mellem søsterskibene gik i gang igen. En proces vi havde prøvet nogle gange inden for det sidste år. Nu var det vores opgave at afslutte turen med MCMFORNORTH. Vi sejlede den 22. april 2004.

Forsvarsforliget blev underskrevet og offentliggjort i juni umiddelbart efter vores hjemkomst fra sidste tur i MCMFORNORTH. Kort efter blev besætningerne i Division 32 orienteret om at LINDORMEN-klassen skulle stryge kommando i begyndelsen af sidste kvartal i 2004. Dog vil LOSSEN kunne gennemføre sit sejladsprogram for 2004 uændret.

”Jamen, det kan da ikke passe?” ”- Læs det igen!” – Jo, den er god nok. LINDORMEN-klassen skal ikke blive meget ældre. Det er ikke bare os der ryger, men hele familien af dedikerede minelæggere.
Der er ikke brug for os i et nyt forsvar. Og det, endda før vi er nået at blive store.

Ville vi nu nå at komme til Sønderborg?

YES! – Vi skal til Sønderborg! ”Det er lidt usikkert hvor lang tid vi får lov til at være der. Det bliver nok ikke et weekend-ophold, men vi skal af sted. På den sidste tur til Sønderborg.”

Vejret havde ikke ligefrem været med os i ugen op til besøget. For september måned var det jo nok et meget normalt vejr. Måske var det endda varmere end det plejede at være, men det blæste en del og vi fik ved et par lejligheder en gevaldig gyngetur. Det var årstiden for de store orkaner i den Mexicanske Golf og i år har det været rigtig slemt. Det var resterne af disse tropiske storme vi sejlede rundt i. Opgaven var farvandsovervågning.
Det var også den opgave der begrænsede tiden vi havde til rådighed, ved vores besøg i Sønderborg.
Og ikke nok med det; vi var på en times varsel.

Fredag den 17. september klokken tolv skulle vi samle 20 elever fra Humlehøj Skolen, samt to repræsentanter fra Marineforeningen i Sønderborg op ved Ballebro. Vi var der til tiden.
Vores gæster skulle sejle med ind til Sønderborg, hvor vi skulle lægge til klokken 1400. Vejret viste sig fra sin bedste side og det blev en god oplevelse for alle ombord.
Vi har kontrol over meget, men ikke hvornår vi kan komme under broen i Sønderborg. DSB har tilsyneladende vetoret og klokken 1345 skulle der et tog over broen. Vi kapitulerede og lagde til kaj klokken 1405. Hurtig omklædning og så af sted til det første officielle engagement; Reception på Sønderborg Rådhus.

Borgmester A. P. Hansen tog imod os på rådhuset. Og sammen med borgmesterens egne gæster fyldte vi rigeligt i byrådssalen.
Sønderborg har selvsagt en fantastisk historie og en kultur som ikke mange kan skilte med. Det hænger selvfølgelig sammen med placeringen midt i grænselandet, hvor påvirkningerne af lokalsamfundet i gennem historien først har været den ene vej og snart den anden. Alt dette kunne borgmesteren fortælle om efter en hjertelig velkomst. Borgmesteren gjorde endvidere gældende at det var svært at forstå, at det nu var sidste gang vi var i byen. Men håbede på at vi fik en rigtig god tid i Sønderborg, om end tiden var kort.
Chef LOSSEN kaptajnløjtnant Brian Hørby gav udtryk for den store gæstfrihed vi altid havde modtaget ved vores besøg i Sønderborg og takkede herfor. Chef LOSSEN kunne samstemmende sige at vores årlige tur, med enkelte misere, ville blive savnet af os alle.

Sædvanen tro inviterede LOSSEN samme aften til cocktailparty på minedækket kl. 1830. En bred vifte af Sønderborgs repræsentanter var inviteret. Chef LOSSEN kaptajnløjtnant Brian Hørby bød gæsterne hjertelig velkommen og håbede på, at alle ville få et par hyggelige timer ombord.
Cocktailparties er nu engang cocktailparties. En hyggelig sammenkomst hvor det drejer sig om small-talk i en uformel atmosfære. Partyet var godt besøgt og der herskede en god stemning.

Lørdag formiddag klokken 1000 var der to arrangementer; besøg i marineforeningen og åbent skib.
Vi blev budt hjertelig velkommen i marineforeningen af formanden Carl Langer. Menuen har tidligere været solæg men det var det ikke i år. For som formanden sagde; de havde ved flere lejeligheder observeret at måske specielt søfolk ikke kunne tåle dem. Så i år ville de prøve med sønderjyske ringriderpølser. Og det var et udmærket alternativ, og der var faktisk ikke nogen der blev syge. Det blev en god og mindeværdig formiddag.

Vel kommet ombord igen, var det tid til klargøring til sejlads. Åbent skib havde været en succes med omkring 500 besøgende. På trods af at alle i Sønderborg vel gennem tiden havde været ombord, var der mange der lige skulle ned og sige farvel til ”deres” skib.

Det var et godt og mindeværdigt besøg for alle parter. En stor tak til Sønderborg skal lyde herfra.
Klokken 1600 truttede LOSSEN afgang fra Sønderborg for sidste gang.