[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Som et led i samarbejdet mellem den danske og den tyske flåde deltager danske enheder under ledelse af Flotille Admiral Lars Rosendahl Christophersen de næste to uger i den årlige tyske øvelse SEF. Søværnet har igennem en række år haft et godt samarbejde med den tyske flåde og øvelsen er et led i dette samarbejde.

SEF, der gennemføres i Kattegat, Skagerrak samt Nordsøen, indgår i rækken af Søværnets efterårsøvelser og kulminerer med en evakueringsøvelse ud for Wilhelmshafen 23 september. Under øvelsen vil alle skibene besøge Esbjerg i weekenden 17-20 september.

Kontaktperson ved Søværnets operative Kommando er orlogskaptajn Claus Holm Christensen, tlf.: 8943 3020.