[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Af Helle kolding
Se billeder

De godt 26 fartøjer, heraf ni danske, fyldte godt op langs Europakaj og Englandskajen, hvor blandt andre det tyske forsyningsskib BERLIN og det danske kommandoskib THETIS rager godt op i horisonten.

Som et pusterum i øvelsesforløbet er der arrangeret en række forskellige aktiviteter medens skibene ligger i havn, heriblandt sport, receptioner og kirkegang.
Det er en fasttømret tradition, at flådens folk under efterårets store øvelse deltager i orlogsgudstjenesten i den lokale kirke og i Esbjerg bliver det således Zions kirke, der søndag morgen vil blive fyldt af mellem 700 og 1400 ekstra kirkegængere.

Allerede fra fredag middag begyndte de første esbjergensere at kigge forbi på havnen, for at tage de stålgrå fartøjer nærmere i øjesyn, og lørdag og søndag eftermiddag vil der blive mulighed for at føle og røre, når der holdes åbent skib over hele linien.

Pressen mødte også op for at høre nærmere om øvelse, fartøjer og weekendophold, og det blev til en lille konference på BERLIN, hvor flotilleadmiral Lars Rosendahl Christophersen som chef for den danske Taktiske Stab og den tyske kommandør Scharf, tog imod og besvarede spørgsmål.
Den lokale presse var ikke mindst interesseret i de godt 1400 søfolks møde med Esbjerg.

"Det er snart en del år siden, at så mange fartøjer har været samlet i Esbjerg", indrømmede flotilleadmiralen.

"Og det er et velkomment indslag i øvelsen, der fortsætter med blandt andet en stor evakureringsøvelse i Wilhelmshafen senere på ugen", tilføjede han.


På vej ind til Esbjerg


Tamburkorpset musicerer på kajen


Tamburkorpset musicerer på kajen