[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

NATO har anmodet Danmark om at stille transportskib til rådighed for at få hjælp frem til Pakistan. TOR ANGLIA, som er et af Danmarks bidrag til NRF for øjeblikket, har ventet på NATOs henvendelse på Rotterdam Red, og er nu afsejlet mod Gibraltar.

Skibet ventes fremme i den italienske havneby Civitavecchia den 7. november, hvor der skal lastes ingeniørmateriel.

1.100 meter buldozere, lastvogne og andet kraftigt udstyr skal sejles gennem Suez og frem til Karachi, hvor det ventes losset omkring den 20. november.

Der er hårdt brug for det kraftige ingeniørmateriel i det jordskælvsramte område af Pakistan.