[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

EVER MIGHTY var på rejse fra Ventspils til England med en last på ca. 63.000 tons kul. Der er ikke konstateret olieudslip i forbindelse med grundstødningen.

Skibet sejlede uden lods på grundstødningstidspunktet.

Skibet er tilbageholdt af Søfartsstyrelsen og Miljøskibet MARIE MILJØ er ved positionen.

Det forventes lørdag formiddag at bjærgningsoperationen tidligst går i gang tirsdag formiddag.

Status pr. 20 november
Lørdag aften klokken 23.30 kom EVER MIGHTY fri af grunden. Skibet blev efterfølgende slæbt ned til Kalundborg Fjord fulgt af miljøskibet MARIE MILJØ. Der blev ikke fundet tegn på olieforurening.

Skibet blev søndag morgen undersøgt af dykkere. Kort før klokken 13.00 blev skibet frigivet til sejlads til næste havn under betingelse af at det anvender lods fra Kalundborg Fjord til Skagen.

Det forventes at EVER MIGHTY påbegynder sejladsen tirsdag efter det har taget hele sin last ombord igen.

Status pr. 18. november
Miljøfartøjet MARIE MILJØ overvåger stadig EVER MIGHTY, der endnu står solidt på grunden ved Hatter Rev. Før skibet igen kan blive bragt flot, er det nødvendigt at lette det for ca. 8.500 tons af dets kul last.

Torsdag formiddag ankom det hollandske lægtringsfartøj AALSMEERGRACHT og fortøjede langs siden af EVER MIGHTY. Lægtringen af de 8.500 tons kan starte når såvel skibets klassifikationsselskab som Søfartsstyrelsen og SOK har godkendt planen for lægtringen og forventes at tage ca. 2 døgn

Her fredag formiddag afventer de danske myndigheder stadig klassifikationsselskabets godkendelse af operationen, hvilket betyder, at EVER MIGHTY tidligst vil blive bragt flot i løbet af søndagen.

Når EVER MIGHTY er blevet bragt flot, vil skibet efterfølgende blive dirigeret til Kalundborg Fjord for yderligere dykkerundersøgelser.