[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Skibet er på 38.000 tons dødvægt, ca. 200 meter langt med en dybgang på omkring 11 meter og hjemmehørende i Saint John´s på Antigua.

Søværnets Operative Kommando modtog melding om grundstødningen kl. ca. 0515 og sendte umiddelbart miljøfartøjet MARIE MILJØ og hjemmeværnsfartøjet LUNA til positionen. LUNA ankom først og kunne konstatere at der ikke var tegn på olieudslip fra havaristen.

Efterfølgende har MARIE MILJØ gennemført indledende undersøgelser af skibet. Undersøgelserne bekræfter, at der ikke umiddelbart er vitale skader på skroget, og således ikke umiddelbart er tegn på at der er hul på skibets olietanke.

Søfartsstyrelsens opklaringsenhed og skibets forsikringsselskab er her til eftermiddag gået ombord på POCHARD. Sidst på dagen gennemføres dykkerundersøgelser med henblik på at fastslå hvor hårdt skibet står på grunden.

Først herefter udarbejder rederiet, klassifikations- og forsikringsselskabet en ”Salvageplan” for hvorledes skibet skal bringes flot. Planen forelægges Søværnets Operative Kommando og Søfartsstyrelsen til godkendelse.