[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Ved sydkajen på Flådestation Frederikshavn ligger de tre isbrydere DANBJØRN, ISBJØRN og THORBJØRN.

Skibene, med deres karakteristiske sort/gule farver, har ikke været i deres rette element siden 1996, da der sidst var isvinter i Danmark.

Mandskabet der skal bemande de tre isbrydere mødtes allerede den første uge i november for at klargøre sig til issæsonen som, på papiret, begynder den 15. december. Fra den dag, og frem til 31. marts, kan skibene og deres besætning rykke ud med 48 timers varsel, og gøre de danske farvande fremkommelige.

Det bliver dog næppe aktuelt på denne side af årsskiftet, hvis man spørger chefen for istjenesten, orlogskaptajn Jens Hulgaard.

- Vandet er langt fra koldt nok nu til, at det kan nå at fryse rigtigt før nytår, vurderer han.

Så der går noget tid før de omkring 150 ismeldere rundt omkring i landet ringer ind. Ismelderne er typisk havnefogder eller brovagter, der til dagligt færdes steder, hvor det er problematisk når vandet fryser til. De dækker tilsammen omkring 260 områder i de danske farvande.

Isvinter eller ej
Britiske meteorologer spåede tidligere på året, at vinteren i år ville blive en af de hårdeste længe. En prognose som danske meteorologer ikke er helt på det rene med.

- Jeg tror det kommer til at ligger tæt på sæsonprognosen, som ikke afviger meget fra de seneste års vintre, men på den anden side kan det sagtens nå at blive århundredets isvinter, der er stadig meget usikkerhed endnu, forklarer forskningsleder ved Meteorologisk Institut, Eigil Kaas.

Efter en meget mild start på november måned røg temperaturerne et pænt stykke ned under det niveau de plejer at være denne tid af året.

Netop den udvikling gør at Eigil Kaas ikke helt vil udelukke, at vi får en hård vinter i år.

- Jo tidligere det bliver koldt og jo koldere det bliver, des større er chancen naturligvis for isvinter, men det forudsætter, at det bliver ved. Bliver vejret lidt varmere igen er chancen selvfølgelig mindre, forklarer han.

Sidst isbryderne måtte træde til for at holde de hjemlige farvande farbare var under vinteren 1995/1996, der nok måtte betegnes som en rigtig isvinter. DMI har ikke en præcis definition af, hvornår man kalder en vinter for en isvinter eller ej.

- Sædvanligvis plejer vi at kalde det en isvinter, når isbryderne skal ud, så I sidder næsten med svaret selv, slutter Eigil Kaas.

Læs fakta om isbrydningstjenesten