[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Skibet skal i givet fald klargøres, så det kan blive en velfungerende ramme for de forskere, mediefolk, besætningsmedlemmer og andre, som deltager i ekspeditionen.

Ikke mange inspektionsskibe har været så vidt omkring som VÆDDEREN, og det vil ikke være første gang, den får følgeskab af delfiner - eller må vige kursen for en enlig havskildpadde på vandring over oceanerne.

VÆDDEREN har primært inspiceret for Søværnet i farvandene omkring Grønland og Færøerne, og det solide inspektionsskib kan uden besvær pløje sig igennem næsten en meter tyk havis. Men i slutningen af 1993 blev VÆDDEREN udpeget til at promovere dansk skibsbygning og -udrustning ved en international udstilling i Malaysia, og allerede sommeren efter satte den påny kurs mod den sydlige halvkugle - denne gang som led i et dansk industrifremstød i Sydafrika.

VÆDDEREN er bygget på Svendborg Skibsværft i 1990 og overgik til flåden i 1992 som den ene af i alt fire enheder i Thetis-klassen. Den er 112 meter lang og godt 14 meter bred og skal efter ombygningen kunne fungere som base for omkring 100 personer ad gangen.

Fakta oplysninger om VÆDDEREN