[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Søværnets Operative Kommando (SOK) hilser dette initiativ velkommen og har løbende bidraget til udredningen med faktuelle oplysninger.

SOK er imidlertid af den opfattelse, at ikke alle de fremførte oplysninger er indarbejdet i rapporten i et omfang, som sikrer den fulde forståelse, hvorfor nogle af rapportens konklusioner fremstår unødigt negative.

SOK skal i den forbindelse specielt gøre opmærksom på følgende i relation til indsatsen efter kollisionen mellem BALTIC CARRIER og TERN 29. marts 2001:

Der var opstillet et tilstrækkeligt beredskab.
Det er SOK opfattelse, at forsvaret generelt opfylder HELCOM anbefalinger om opstilling af et beredskab til at håndtere olieforureninger. Det er imidlertid ikke muligt at opfylde alle kravene til den anbefalede indsættelsestid med miljøskibene i yderkanterne af det danske område.

I disse områder kan der imidlertid trækkes på det supplerende beredskab bestående af Marinehjemmeværnet, farvandsovervågningsenheder med miljøudstyr, stationsfartøjer, civile operatører samt et effektivt internationalt samarbejde.

RR væsentligste kritikpunkter i forhold til BALTIC CARRIER er overholdelse af 6 og 12 timers fristerne for forureningsbekæmpelse.

Under punkterne 21 og 148-153 beskriver RR, at SOK kun kunne overholde én af de tidsfrister, der er fastsat i anbefalingerne til Helsinki-konventionen (HELCOM), idet METTE MILJØ afgik rettidigt og GUNNAR SEIDENFADEN var til søs.

Hændelsesforløbet den 29.marts 2001 var overordnet som følger:

Kl. 0020: SOK modtog melding fra Lyngby radio vedrørende kollision mellem BALTIC CARRIER og TERN. Umiddelbart blev situationen betragtet som en redningsoperation. Samtidig blev et miljøfartøj (METTE MILJØ) alarmeret, hvilket er normal procedure i forbindelse med kollisioner og grundstødninger, hvor der kan være risiko for olieforurening.

KL. 0056: SOK modtog indledende melding om, at der løb olie ud i havet. I forlængelse heraf blev alle danske miljøenheder omgående alarmeret. GUNNAR SEIDENFADEN, som på daværende tidspunkt lå til ankers i Storebælt, kunne umiddelbart afgå mod kollisionspositionen.

Kl. 0125: METTE MILJØ afgik Marinestation København (MAS KBH), hvilket var inden for den i HELCOM angivne tidsfrist på 2 timer. METTE MILJØ måtte imidlertid returnere til MAS KBH pga. en utæt udstødsmanifold. METTE MILJØ afgik igen kl. 0513 efter reparation.

KL.0215: Det tyske miljøskib SCHARHÖRN ankom til området og forsøgte at iværksætte forureningsbekæmpelse. Dette måtte opgives pga. vejret, hvorefter SCHARHÖRN blev anmodet om at følge forureningens udbredelse.

Kl. 0240: MARIE MILJØ afgik Flådestation Korsør.

Kl. 0454: GUNNAR THORSON afgik MAS KBH, hvilket er vel indenfor nationalt varsel på 16 timer.

Kl. 0656: GUNNAR THORSON udpeges som ”On scene Coordinator”.

Kl. 0845: En af søværnets LYNX helikoptere har med chefen for GUNNAR THORSON overfløjet området for at indsamle oplysninger om udbredelsen af forureningen.

Kl. 1115: GUNNAR THORSON fremme ved positionen.

Kl. 1200: GUNNAR SEIDENFARDEN fremme ved positionen.

Kl. 1400: MARIE MILJØ klar i Grønsund til at indsamle olie der driver mod land.

Kl. 1650: METTE MILJØ ankom til indsejlingen ved Grønsund.

Vejrsitiuationen til søs den pågældende nat var sydøstlig vind 18-20 m/s, med vindstød op til 23 m/s, og en bølgehøjde på mellem 3 og 4 m. Dette betød bl.a., nordgående strøm i Sundet og vestgående strøm i Fehmarn Bælt. Dette forsinkede alle enheder.

GUNNAR THORSON kunne holde en forlægningsfart på ikke over 9 knob, på trods af at begge motorer blev presset til det yderste. METTE MILJØ måtte ligge underdrejet i Køge Bugt for afventning af forbedring af vejrsituationen. GUNNAR SEIDENFADEN havde også strømmen imod sig og MARIE MILJØ havde modstrøm og modvind hele vejen mod kollisionspositionen.

Det er således korrekt, at skibene METTE MILJØ og GUNNAR SEIDENFADEN afgik mod området inden for tidsfristen på 2 timer i overensstemmelse med HELCOM´s anbefalinger. Vejrsituationen den 29. marts 2001 var dog usædvanligt dårlig, hvilket medførte, at de øvrige tidsfrister i henhold til HELCOM´s anbefalinger på 6 og 12 timer for indledning af forureningsbekæmpelse ikke kunne overholdes.

Der eksisterer på globalt plan ikke udstyr, som kan matche forureningsbekæmpelse under de pågældende vejrforhold. Dette gælder også det nyere tyske fartøj SCHARHÖRN, som er et af de mest moderne i Europa.

SOK har tidligere meddelt disse forhold til RR, men det er ikke medtaget i rapporten. SOK finder dette uheldigt, da rapporten således ikke afspejler det sande billede af situationen.

Bekæmpelsen af forureningen blev gennemført effektivt.
Rigsrevisionen anfører desuden, at ”kun” næsten 50 % af olien blev opsamlet på åben vand. Idet International Tankers Owners Pollution Federation Limited (ITOPF) angiver, at der på åbent hav under gunstige vejrforhold normalt opsamles mellem 10 og 15 % af et olieudslip, er det SOK vurdering, at en opsamling af næsten 50% er særdeles tilfredsstillende.

ITOPF, som var til stede under operationen, har blandt andet af denne årsag anvendt BALTIC CARRIER ulykken og den efterfølgende forureningsbekæmpelse som et ”case study” for, hvordan olieforurening effektivt kan bekæmpes.

Det er SOK opfattelse, at Rigsrevisionens rapport samlet giver en række gode anbefalinger for, hvorledes beredskabet og forureningsbekæmpelsen til søs kan udvikles. En række af disse anbefalinger har SOK allerede iværksat.

Kontaktperson ved SOK er orlogskaptajn Peter Poulsen, Chef for Miljøsektionen, tlf. 8943 3099.

Læs Forsvarskommandoens indlæg>>
Læs Rigsrevisionens beretning>>
Læs Forsvarsministeriets pressemeddelelse>>