[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Øvelsen afvikles i år i perioden 08-18 MAR i både dansk og svensk farvand.

Planlægningsansvaret og øvelsesområdet skifter hvert år, derfor er det i år 3. Sjöstridsflottiljen fra Karlskrona, som står for afviklingen i første uge, mens øvelsens anden uge afvikles under ledelse af Søværnets Taktiske Stab fra Flådestation Korsør.

BALTIC BRIDGE 2005 startede med et rendezvous i tirsdags i Ystad havn.
Fra dansk side deltager korvetten PETER TORDENSKIOLD, missilfartøjerne VIBEN, GLENTEN og RAVNEN, samt et element fra Den Mobile Logistikenhed. Alle disse enheder er hjemmehørende ved 2. Eskadre fra Flådestation Korsør. Desuden deltager Marinedistrikt Bornholm og en LYNX-helikopter.

Fra svensk side deltager kystkorvetterne STOCKHOLM og MALMØ, missilfartøjerne NORRKØBING og YSTAD, patruljebådene TIRFING, KAPAREN og SPEJAREN, ubådsbjærgningsfartøjet BELOS, samt undervandsbåden HALLAND.
Så selvom HALLAND og BELOS ikke kom til kaj i YSTAD, så fyldte flådestyrken da lidt i havnen.

Koncepten for BALTIC BRIDGE er træning på enhedsniveau og samvirketræning for en mindre binational flådestyrke, hvor der trænes inden for discipliner som overfladekrigsførelse, artilleriskydninger, undervandskrigsførelse og eskorteringsøvelser.
Øvelsesområdet vil indledningsvis være farvandet omkring Bornholm, men i løbet af ugen deployerer styrken til København for et kort weekendophold.

I øvelsens anden uge, som primært foregår i dansk farvand, vil korvetten NIELS JUEL, minerydningsfartøjerne STØREN og MAKRELEN, samt THETIS slutte sig til øvelsen.

Det er meningen, at intensiteten gradvist skal øges, derfor bliver afgjort masser af udfordringer for de danske og svenske besætninger i de kommende dage.

Indtil videre er øvelsen forløbet godt med et pænt øvelsesudbytte for begge nationer, selvom vejrguderne ikke har vist sig fra deres bedste side, da man kan lære en masse af hinandens erfaringer – og indhøste nogle i fællesskab.


Enhederne til kaj i Ystad.


Korvetten PETER TORDENSKIOLD langs kaj i Ystad havn.


Afgang fra Ystad.


Klar til afgang.