Rejsebrev 1 fra Feyzabad – Afghanistan 2005 – 2006/hold 2

[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Vi skal være en del af et tysk Provincial Reconstruction Team (PRT).
Landet er opdelt i 34 provinser, og dækker et areal på 647.500 Km2, ca, det samme som Texas. Hovedsproget er Pashto og Dari. I Feyzabad, hvor vi skal være, tales der Dari. Det skulle være meget nemt at lære, så mon ikke de fleste kommer hjem og kan snakke Dari. Vejrmæssigt, ja om sommeren er der 35 grader, og om vinteren ned til minus 20 grader.

Afghanistan har ”22” millioner indbyggere, som er fordelt på:

• Pashtuner (35 %)
• Tadjiker (25 %) og
• Hazara´er (15 %)

Befolkningen er muslimer og fordeler sig med

• 84 % Sunni og
• 15 % Shia muslimer

Jeg skal igen udsendes som KOK, men denne gang bliver det i et tysk feltkøkken.

Det danske bidrag til PRT FEYZABAD er en lille familie på 41 i alt, hvoraf der er 4 grupper som skal patruljere, en sanit, og så staben. Vores lejr ligger oppe i bjergene i Badakhshan provinsen, i ca. 1100 m højde. Vores område grænser op til Kina, Tadsjikistan og Pakistan.

Men vi skal nok ikke regne med at komme til at sætte et DANEBROG ved Kina, som Chefen (CH) sagde, da det kræver at passere et enormt bjergområde, selvom vores område grænser op til grænsen.

En patruljering varer fra 1 til 10 dage, hvor man er et med landet/omgivelserne man er i. Vi har ansvaret for 27 ud af 28 distrikter i Badakhshan provinsen. Under vores første CH time fik vi set en video som hold 1 har lavet, så vi fik en fornemmelse om hvad vi skal ned i, og arbejde i.  Den lejr vi skal bo i, er under tysk ledelse, der er ca. 120 Tyskere. De kører kun i det område vi ligger i og kun om dagen, og har så også ansvaret for vagten i lejren.

I lejren bor der også ca. 40 tjekkere. Deres opgave er at passe på os, have opsyn med landingsbanen, der ligger ca. 500 meter fra vores lejr samt køre nogle kortere patruljer.

Uddannelse/omskoling til missionen startede kl. 1000 i Vordingborg, hvor vi blev budt velkommen af PL M.N. Petersen, manden der har fået det hele sat op, og prøvede at få det hele til at hænge sammen. Men 3 gange er programmet blevet lavet om. Vores

CH bød også velkommen og fortalte lidt om hvad vi skal igennem samt hvad han forventer af os. Derefter udlevering af udrustning, våben, repetition af de våben vi fik udleveret, få dem skudt ind og administrative hængepartier. GPS kursus, da det er den der vil være det eneste vi har, når vi er ude på patrulje. Fotografering, ja det blev ikke bedre. Træningstilstandsprøve, sprogkursus, kulturforedrag, kriseforebyggende foranstaltninger, teori vedr. anvendelse af tolke, briefing om løn og ydelser, HIAS-minebriefing og FE-briefing.

Ugerne op til afgang er gået med at folk er blevet udannet/omskolet på det de nu skulle bruge i deres stilling.

Og nogle er så heldige at få 3 ugers ferie inden de skal af sted. Nogle at de ting vi var igennem i ugerne op til afgang var: En tur i Randers Regnskov, for at få lidt orientering om hvilken kryb & kravl vi kan blive udsat for, et udmærket kursus. Men jeg ville nok mene, at slangerne i løst tilstand, det kunne vi godt have undværet, haha. En STOR edderkop, ok, så kan jeg også godt trække mig tilbage, hvis det er sådan nogle der er. Vi fik også lidt af vide om mikroorganismer, og hvad vi skal vi passe på, hvordan vi skal gebærde os i forskellige situationer.

Bagefter gik turen til Flyvestation Karup, hvor vi fik en orientering af Kaptajn B. Mathiasen, og fik sat en del spørgsmål på plads. Mange som vi burde havde fået sat fast, inden vi er nået så langt i vores missionsforberedelse. Jeg og forsyneren kørte mod øen, da vi skulle have et hygiejne kursus.

De andre kørte til Oksbøl på missionsuddannelse, hvor de blev udsat for ting som vi måske vil blive udsat for når vi kommer til Feyzabad. For mit vedkommende, så har jeg hjulpet vores KODBM på kontoret, da vores kontor hjælper, var på kursus de første 3 uger. Det var et arbejde jeg kunne lide og gerne ville foresætte med på et tidspunkt.

Så har jeg været 1 uge i praktik på FLS FRH CAF, 1 uge på Bindslevs Hotel. Så det er blevet til lidt mere erfaring i madlavning også selvom det er tysk mad jeg skal ned at lave. Jeg var på 2 hygiejne kurser, af hver 1 uge varighed.

I uge 24 afleverede vi 2 køjesække, som blev sendt af sted. Så når vi tog af sted, enten i uge 27, 28 eller 29, så havde vi kun en rygsæk, hvori der skulle være hvad vi skulle bruge i en uge tid, og max 20 kilo, ja right. Hvis vi nu skulle strande i Kabul, eller et andet sted, inden vi nåede Feyzabad, vores nye hjem i 6 måneder. Og en håndbagage på 5 kg, og så er der jo den bærbare, den kan ikke undværes, slet ikke.

Fredag den 22. juli.
Jeg er ankommet til FEYZABAD. Jeg startede i tirsdag med at køre til Kastrup Lufthavn. Hvor vi, de sidste 7 til Feyzabad, skulle checke ind i terminal 2 klokken 2325 senest. Vi gik ombord i et chartret fly fra Tyrkiet, Air Freebird. Den var startet fra Finland, og havde været en tur i Stockholm, og sluttede af med at samle os op, inden det gik mod Afghanistan.

Vi har et samarbejde med de andre nordiske lande, så vi kun flyver i en maskine. Det eneste minus, ja der er altid noget, det er når vi skal hjem igen, så flyver vi til Finland, Sverige, og til sidst til Danmark, en tur på ca. 14 timer. Da vi var kommet ombord, rullede vi af sted ud til take-off. Vi kom af sted en halv time før tid, og vi var foran hele turen herned. Vi skulle mellemlande i Istanbul, turen tog ca. 4½ time, hvor vi fik ny besætning, og flyet blev tanket. Efter ca. 30 minutter var det af sted igen og 4 timer og 15 minutter senere landede vi i Kabul.

Varmen er ikke så slem som i Irak, det er en anden slags varme, selvom den er oppe på de 45 grader. Vi blev indlogeret i et telt, fik udleveret vores våben og fik et ISAF Militær identitetskort. Vi er de eneste af de danskere der skal til Feyzabad, der har fået et. De andre får det senere. Som vores OS sagde, ”der skal en OS til”, og vupti, vi fik et. Men det havde nok noget med at gøre, at han har været her i starten af året, og kendte de personer der kunne ordne det. Nu er det bare resten af PRT/DK der mangler.

Vi var sat til at skulle med et fly om fredagen, og checke ind omkring 0700 om morgen. Vi var så heldige, at vi havde 2 med som havde været hernede først på året, så de tog os med på en lille sightseeing tur i Kabul City. Vi var også lige inde i den Amerikanske lejr, og også i PX’en, og købte selvfølgelig noget man måtte have.

I Kabul Lufthavn, hvor vi var indkvarteret indtil vi skulle videre, var der 4 PX´er, en Thai restaurant, mulighed for Thai massage og masser af forskellige nationer, som er hernede. Thai massagen, jo den besøgte Maxwell og jeg. Vi mente det lige var noget for vores krop. Men det var ikke bare lige sådan at komme til, der var mange besøgende, og der var booket ind flere dage i forvejen. Men det lykkes til sidst, og vi fik en time olie kropsmassage - det kan på det varmeste anbefales. Vi fik også i løbet af torsdag at vide, at vi ikke skulle checke ind 0700, men 0555. Det var ikke lige hvad vi havde lyst til, det er da for tidligt at stå op. Men flyene starter meget tidligt i den kølige morgen luft, da de derved kan have mere cargo med.

Vi havde fundet ud af, at der var et lokalt marked lørdag og mandag. Det ville vi meget gerne have besøgt, det er nok ikke lige noget vi kommer til i løbet af det halve år vi er her. Men Hold nr. 2, som kom ned sidste onsdag, de fik oplevelsen. De var først kommet videre til Feyzabad om tirsdagen, dagen før vi ankom. Da de skulle videre, og var i luften, kunne man ikke se på instrumenterne om landingshjulene var oppe, så ned igen, og vente til de kunne komme af sted igen.

Efter vi havde checket ind, gik vi over og fik noget morgenmad. Vi skulle være tilbage 0645, og være klar til at gå ombord 0700. At den så blev 1000, ja sådan går det hernede. Det slår Grønland. Der blev lavet om på prioritets rækkefølgen og man bestemte at en fly skulle flyve til Feyzabad med cargo, og derefter flyve til Kunduz. Her ville vi så ville komme med en tysk Transall, og blive fløjet vider derfra med en Belgisk Herkules.

Det var også lige før vores bagage ikke kom med. Den tyske load master mente ikke vi havde behov for den. I stedet tog han de køjesække af, som skulle havde været med, så ind til nu har vi ikke fået alt vores bagage, selvom det blev sendt for over 1 måned siden. Det vejede ca. 2½ t, og den nye palle ca. 400kg. Og selvom der stod nogle dæk, som vi mangler, og kun vejede ca. 300 kg, sagde load masteren nej, det vejede for meget selvom han lige havde taget en palle på 2½ t. ud af flyveren. Ja man tænker sit og tænker, at dem skal arbejde sammen med ½ år. Man må bare håbe på det bedste.

Men vi kom af sted fra Kabul, mellemlandede i Kunduz, og var i Feyzabad omkring 1400. Skønt endelig at være fremme selvom man stadig skal leve med det, man har med i sin håndbagage. Efter en sikkerhedsbriefing af vores CH, overtog vores allerbedste kommandobefalingsmand, bornholmeren ordet. Han gav os en rundvisning i lejren. Viste hvor vi kunne hente hvad og hvor tingene lå.

Køkkenet er lukket i øjeblikket, da man er ved at skal sætte containere (FAB´s) op som spisesal og skal lave et fast køkken. Det vil ca. tage 4 uger, så imens bliver maden lavet i et feltkøkken og man har inddraget echelonen, ’’værkstedet’’, som spisesal. Vi var heller ikke helt glade for at ankomme en fredag, da det er ’’base day’’. Det vil sige at køkkenet er lukket og man spiser tyske feltrationer, ikke noget at råbe hurra for, og så har man en halv fridag. Men sikken en dag, der var grill pølser, steak, oksekød/løg på pind og kylling, med kartoffel- og pastasalt. Man skulle så give 1.50 euro pr. kød og kunne købe sodavand til 0,50 euro. Men selvfølgelig kunne man få rationer hvis man ikke ville betale. Skønt endelig at være her og i morgen er det første arbejdsdag hvor jeg skal møde klokken 0900 i køkkenet.

Så er jeg kommet i gang, men det er ikke sjovt når man ikke har fået alt sit tøj. Hvornår det kommer, ja det ved ikke engang guderne. Det forlyder at den bagage vi sendt af sted for over 5 uger siden, måske kommer med konvoj fra Kabul. En tur der tager i hvert fald 2 dage. Der kan kun køres omkring 30 km i timen hele vejen og det er godt det ikke er mig der skal være med på turen. Jeg har kun 3 trøjer at skifte med. Så det foregår ved at have en på hver anden dag, uden at de bliver vasket, og en til at sove i. Vaskeordningen her i lejren, foregår ved at vi aflevere tøjet inden 0730, og så kan vi hente det dagen efter 0800.

Ellers er vi kommet til rette, men selvfølgelig mangler vi lige nogle småting, så vi kan hygge bedre i fabs’en. Vores ene MOT-TEAM er ude at kører patrulje. Vi kan kun have et team ude af gangen, da de flotte nye TOYOTA’er vi har fået, er kaput. Der er 7 ud af 8 der er gået i stykker. De vejer for meget til at de kan tåle at køre under de forhold der er her i det nordlige Afghanistan. Man har sat panser på bilen, for at beskytte os imod angreb, så de er kommet op og veje omkring 4200 kg. De 6 af dem har fået ødelagt en eller flere bærearme og 1 har fået ødelagt sin aircondition. Nu venter vi bare på reservedele, så de kan komme til at køre igen.

Vores mekanikker har noget at se til. Man har lavet en 1. echelonen om til en 3. echelonen, som vil sige: At, i 1. echelon udskifter man pære, sikringer, alt småt, og i 3. echelon er det udskiftning at diverse motordele, og andre større ting. Det er lidt svært, da han kun har værktøj egnet til arbejde i en 1. echelon. Men heldigvis har vi en mekaniker der kan trylle lidt.

Så er DK kommet på som deltager i rundtursflyvningen. En Herkules landede her til morgen (28. juli) i Kabul, og er planlagt til at komme herop torsdag i næste uge. Så vi må hellere få lavet en lille velkomst komite, så de har noget at komme helt herud for, haha.

Fredag den 29. juli og igen ingen Hercules (belgisk) fra Kabul. Den lettede i går, men vendte om da der igen gik noget i stykker. Vi fik at vide at den ville være her 1430, men nej heller ikke denne gang. Så fik vi af vide den ville komme i dag, lørdag, kl. 1000. Ha og vi tror også på julemanden. Det var godt vi ikke gjorde det, for den kom slet ikke. Men, i morgen skulle der komme en, for den Tyrkiske General vil komme, ja right, den tror vi også på. Tyrkerne kommer ikke herud. Det er de ikke meget for mest på grund af landingsbanen. Den består af jernplader, som russerne har anlagt i sin tid.

Der er nu gået 15 dage siden vi har fået forsyninger herop. De andre lande er ikke lige til at få helt her ud i verdens r……., som vi kalder det her sted. Men hellere være her end nede i Kabul eller i Kunduz. Det er noget vi alle, tyskerne, tjekkerne og danskerne, er enige om. Men det er for dårligt at vi ikke har fået vores køjesække endnu, de blev sendt for over 6 uger siden, med vores udrustning, ekstra tøj, det som vi skulle bruge i lejren når vi kom. Det vi havde i rygsækken og håndbagagen, det var kun så man kunne klare sig i 5 dage. Men mon ikke solen snart smiler til os. Vi har fået af vide, at der står dansk flyvevåben på rundtursflyvningen, og at den danske Herkules vil komme herop på torsdag. Så vi må håbe at DE i det mindste kommer, og har vores reservedele og køjesække med.

Jeg har været forkølet de sidste 3½ dag på grund af vores aircondition i FAB´en. Den skal man altså bare bruge rigtigt. Tyskerne indlægger normalt ikke en på lazarettet, men giver nogle tabletter, og man kan gå tilbage i sin FAB og smitte de 2 andre eller hvem man nu kommer i berøring med, da det er en virus, men pyt med det, mener tyskerne. At man så lige er blevet meget upopulær, ja det hører nok med. Men det er skønt ikke at være alene i FAB´en, nu man har smittet den ene af dem.

Ja ja da, der kom ingen Herkules, slet ingen. I stedet fik vi leveret 3,2 tons øl med helikopter, så noget godt kom der da. Vi har ikke kunnet fået en øl, de sidste 5 dage, men sikke en aften i går, at kunne sidde og nyde en øl, i mørket her ved Verdens Ende. I dag søndag den 31. juli kom der så en tysk General fra Kunduz og så havde vi parade med Tysk hornmusik, jaaamen hvor var det skønt at høre…. Paraden var for at markere kommandooverdragelsen mellem den fungerende chef og den nye chef. Det sjove er at vi, sidste lørdag, havde lige netop sådan en parade hvor vi fik en ny Oberst som chef. Han skal sidde her i Feyzabad og ikke i Kunduz, og så skulle der en General til, for at det kunne blive officielt. Nu er det altså officielt at vi har en ny Tysk Oberst, som leder af PRT FEYZABAD/AFGHANISTAN.

Der er forlydende om, at der er konstateret kolera ned i Feyzabad, så nu spritter vi toilettet hver gang vi skal på potten, for ikke at blive smittet, hvis man nu skulle være uheldig. Ellers går det okeydokey.
Endelig kom der en flyver, og den havde cargo med til os. Men i Kabul, lige inden de skal lette, finder man ud af, at cargo folkene havde pakket paletterne forkert, så vi har kun fået halvdelen af vores køjesække. Nogen har fået begge 2, andre har fået 1 og nogen har slet ikke fået nogen endnu. Det er det ringeste jeg har været udsat for, nu må der snart ske noget. Man kan bare ikke byde os det her. Jeg har blandt andet ikke fået mit arbejdstøj, så jeg skal arbejder i køkkenet i ørken uniform, med 2 T-shirts at skifte imellem. Godt at den ene kan nå at blive tør efter håndvasken, imens den anden bliver brugt. 

Med den sidste flyver var der også 8 PAX, de fylder lige 4 køjesække hver. Hvad skulle de også med for, og de 2 af dem er MP, og hvad vil de så her? Ja, de skal checke området af, da vi i løbet af august får fint besøg.

Nå, men vi har haft 2 patruljer ude på en dags ture. Vi kan ikke lade dem blive ude natten over, da vi ikke har biler til det. Det er ’’bløde’’ biler vi har tilbage. Men efter 20 minutter ude, kom den ene tilbage, da bremserne ikke virkede, de var blevet varme. Det er fordi man bremser med ca. 70 % på forhjulene. Der er derfor nødvendigt at bruge motorbremsen ned af bakke.

En anden patrulje ringede ind, at fortalte, at der havde været ild i vognen. Der var dryppet diesel ned på noget asbest, heldigvis kan asbest ikke brænde, så det var dieselen der brændte. Det var fordi at tilbageløbsrøret var utæt/faldet af, men det finder vores mek’er ud af.

Så alt er ved det nye/gamle. Vi har brug for mere end en præst til at komme af med den forbandelse der lader til at hvile over os.
I dag blev den gamle rekord slået. Det tog 8 minutter så kaldte patruljen, der var kørt ud i dag, op og sagde at en bil var brudt sammen da køleren var røget. Nu har vi 2½ bil tilbage, og med den ½ er det kun et spørgsmål om tid så ryger den også.

Så er vi kommet i Ekstra Bladet og sikken en flot artikel der er skrevet om os. De Danske Soldaters Volleyball Badeferie. Den giver ikke et helt rigtigt billede af hvordan tingene er hernede i øjeblikket. Det er nok rigtigt, at der bliver spillet lidt volleyball, men vi tager skam også ud hjælper dem der har brug for hjælp, bl.a. mek’er og forsyner. Vi øver i de forskellige ting vi nu skal kunne, men det er MEGET frustrerende at sidde hernede og vente på reservedele, og samtidig ikke i fuld udstrækning kunne gøre det man nu en gang er kommet herned for. Vi har dog allerede fået afsluttet næsten alle de projekter der blev startet på hold 1 og er ved at få godkendt nogle af vores egne projekter. Det er i øvrigt projekter der fundet af vores egne MOT TEAMS, så noget når vi alligevel at få gjort.

I EkstraBladets artikel nævner de også lønnen og ja, jeg vil da gerne have min fordoblet, så jeg tjener 40.000. Det vil da ikke være af vejen, men så heldig er jeg nok ikke. Og det hjælper nok heller ikke at sige til lønningskontoret, at jeg ikke har fået det der står i Ekstra Bladet. Men jeg synes artiklen er rimelig. Den fortæller om de frustrationer vi har. Og når man så ser tysker & tjekkerne køre ud og passer deres, så er det træls at være dansker hernede. Ret skal være ret: De andre nationer har også fra tid til anden problemer med deres biler og mangel på reservedele.

Slut på 1. brev
MSPC J.L. Møllnitz