Værnepligtig på øvelse med PETER TORDENSKIOLD

Men samtidig kommer de mange oplevelser til at føles som noget ekstra positivt.

Turen startede stille med en sejltur direkte fra Korsør til Frederikshavn. PETO skulle repareres, hvorfor vi de to første nætter lå i en tørdok. Her fik vi muligheden for at se en korvet nedefra, og det var bestemt ikke kun de værnepligtige, som syntes at det var spændende. Mandag blev skibet igen sat i vandet, og vi lagde til kaj på flådestationen.

Et imponerende syn, da flådestationen var fyldt med danske, såvel som udenlandske skibe, som skulle deltage i LM05. Tirsdag sejlede vi atter fra Frederikshavn flådestation og ud mod de første øvelser.

Når man som værnepligtig har afsluttet tiden i Auderød og senere sin funktionsuddannelse mønstrer man på et skib, og skal nu til at starte på et helt nyt arbejde, med nye mennesker og nye rutiner, som også er helt specielle på en korvet i den danske flåde. Men alligevel føler man hurtigt, at man er en del af skibets besætning og kan følge med i dagens gøremål. Dette skyldes uden tvivl den hjælp, som den faste besætning er venlig til at yde.

Efter tre dage på havet med mange forskellige øvelser, sejlede vi ind gennem Limfjorden. På det sidste stykke ind mod Ålborg stod størstedelen af besætningen på dækket iført paradeuniform. Dette havneophold var ikke som det foregående i Frederikshavn. PETO lagde til kaj, så der kun var få minutters gang til Ålborg centrum, og kort tid efter trosserne var sat på pullerterne, var korvetten, samt de medfølgende orlogsskibe prydet med flag over top. Et flot syn, som ikke blev mindre flot, da mørket faldt på og flagene blev udskiftet med lys.

Under opholdet i Ålborg var vejret flot og tiden blev blandt andet brugt på afslapning på agterdækket, gåture i byen og ”Åbent skib”, hvor civilbefolkningen kunne få lov til at komme ombord på de mange orlogsfartøjer. Lørdag var der arrangeret en bowlingtur for skibets besætning og om aftenen blev jeg inviteret med ud at spise og fortsatte med, som havde man været en del af besætningen i flere måneder. Det var meget rart, da man ellers ville være overladt til sig selv. Efter en god weekend i land, var vi igen klar til at sejle.

Fra vi lagde fra kaj i Ålborg og til vi igen skulle lægge til i Korsør, havde vi en sejlperiode på 12 døgn. En lang tur og jeg var meget spændt på, hvordan det ville blive at bo under de begrænsede forhold, som der er på en korvet.

Vi skulle endnu engang ud og være med i en masse øvelser og en af de første dage skulle vi skyde et Seasparrowmissil af. Inden missilerne kunne skydes af skulle et stort område ryddes for civile skibe, så affyringen kunne ske forsvarligt. Det var tydeligt at mærke, at der skulle ske noget specielt. Da første forsøg mislykkedes var der da også en tydelig skuffelse hos besætningen.

Ved anden affyring havde jeg fået en plads på broen og kunne derfra se missilet stige op fra skibet og fare ud i mod horisonten, inden den i en stor røgsky sprængte det fjernstyrede modelfly. Straks efter dronen var sprunget i luften, kunne man høre klapsalver fra hele skibet, og stemningen havde fået et stort løft.

På dag 24 blev en stor del af øvelsens skibe ankret op ud for Frederikshavn. Det var for PETO’s vedkommende nu tid til at lave en øvelse, hvor vi skulle assistere tankeren Zuiderkruis, som havde en brand med både skadet og savnet personel. Vores redningsmandskab blev sendt med gummibåd til Zuiderkruis, hvor de skulle entre skibet via en lodslejder. Jeg var heldig og fik lov til at sejle med og skulle tage mig af de sårede. Der var gjort meget ud af øvelsen med både røgmaskine og teatersår. Det var dejligt at lave noget afvekslende frem for endnu en almindelig vagt. Hen på eftermiddagen hev vi ankeret op og sejlede videre.

Den yderst begrænsede fritid, som ikke blev brugt på at spise eller sove, brugte jeg blandt andet på lidt motion på agterdækket. Efter mange timer indendøre, foran en computerskærm, var det rart at komme ud og få brugt kroppen. På en korvet er der ikke plads til meget fysisk udfoldelse, men med en vægtstang og lidt god fantasi, var det faktisk muligt at få brugt hele kroppen.

En eftermiddag blev brugt på velfærdsskydning. To skydeskiver blev sat op på agterdækket, hvorefter besætningen kunne træne deres talenter med henholdsvis karabin og pistol. Hvis man bare havde brug for almindelig afslapning, var vi på næsten hele turen begunstiget med dejligt vejr, så man kunne nyde solen, den blå himmel og det rolige hav.

Trods mange lange vagter og et ophold på et skib med meget trange forhold, har LM05 været en god og oplevelsesrig tur.

VPL KI
Mads Brinch Christensen