[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

”VERTIGO” var efter udpumpning af vand atter fri af grunden den 24. december kl. 1800 lokal tid, og slæbningen mod Fredericia blev umiddelbart påbegyndt af slæbebådene ”FENJA”, ”FREYA” og ”SKULD”.

Skibet ankom Fredericia Værft den 25. december kl. 1935. Miljøfartøjet MARIE MILJØ fulgte ”VERTIGO” hele vejen fra Storebælt til Fredericia, og der blev i den forbindelse ikke konstateret tegn på forurening af havmiljøet.

”VERTIGO” er fortsat tilbageholdt af Søfartsstyrelsen.

23-12-2005 kl. 19:00

Arbejdet med at tømme VERTIGO for vand er i fuld gang og forventes afsluttet i løbet af aftenen.
Søværnets miljøskibe GUNNAR SEIDENFADEN og MARIE MILJØ er i stadig i området og forbliver der, indtil VERTIGO er hævet.

Herefter skal skibet igen undersøges af dykkere, inden VERTIGO kan  begynde sin tur til Fredericia.
 
VERTIGO bliver bugseret til Fredericia værft af tre slæbebåde.
Der vil være lods ombord under hele forlægningen.
MARIE MILJØ vil eskortere VERTIGO, indtil skibet er sikkert i havn i Fredericia.

21-12-2005 kl. 11:06

Der er nu sat en 10 tons tung og 120 kvadratmeter stor stålplade på hullet i skibssiden på VERTIGO, der sank natten til 7. december.

Læs OIL OPS 404-05