[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Søndag var der overdragelsesceremoni ombord på det Italienske hangarskib GARIBALDI - og dermed indledte FN sin første større maritime operation, UNIFIL.

Med danske GLENTEN og RAVNEN skal den tyskledede flådestyrke patruljere kysten ud for Libanon. På invitation fra den libanesiske regering skal FN-styrken til havs forhindre trafik med bl.a. våben til Hizbollah-millitsen. På land sikrer FN i samarbejde med den libanesiske hær, at våben ikke kommer ind i landet fra bl.a. Syrien.

Den danske styrkechef, kaptajnløjtnant Lasse Hartvig Hirsch, er godt tilfreds med, at operationen nu er i gang. Glenten og Ravnen sejler fem døgn tæt på Libanons kyst og ligger i havn i den cypriotiske havneby Limassol i tre døgn. Under havnebesøgene vedligeholder OPLOG (Operativ logistisk enhed) fartøjerne og genforsyner med bl.a. mad, vand og brændstof.
 
 UNIFIL parade ombord på Garibaldi


Ifølge Lasse Hirsch er sejladsen krævende for de danske skibe - 25 sekundmeter giver konstant tre meter høje bølger. Og med det høje saltindhold i Middelhavet, skal alt materiel over vandlinien ofte spules rent for tærende salt.

SE VIDEO fra styrkens ankomst til Limasol, afsejling fra Cypern til Libanon og hør Lasse Hartvig Hirsch berette om turen. (4:32 min.)     

SE VIDEO fra etablering af OPLOG ved kajen i Limassol og hør seniorsergent Michael Jørgensen fortælle om OPLOGs arbejde. (1:53 min.)