[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Som formiddagen skred frem og varmen tog til, ankom GLENTEN og RAVNEN til Limassol New Port.

De var de sidste enheder af de 12 skibe, som inden middag anløb havnen. De to danske enheder har, lige som resten af den nordeuropæiske styrke, været undervejs i to uger med korte anløb i Rota i Spanien og Souda Bay på Kreta.

Turen igennem Biscayen bød på den næsten obligatoriske søgang, men resten af vejen var vejret fint.
 


GLENTEN og RAVNEN
Nu lader såvel skibe som besætninger op til den kommende indsættelse, der forventes i næste uge.

Ligeledes skal GLENTEN gennemgå en mindre reparation for at være ved fuld styrke.

Dette udgør dog ikke et større problem for hverken skibet eller den operative logistiske støtteenhed, der har opstillet en mindre base på havnen i Limassol.

Besætningerne er ved godt mod og er klar til at stævne ud fredag, hvor de skal træne med de andre enheder i flådestyrken.

Læs rejsebreve fra GLENTEN

Læs rejsebreve fra RAVNEN






Den operative logistiske støtteenheds base på havnen i Limassol.