[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Som en del af den gensidige erfaringsudveksling, der foregår indenfor Søværnets Operative Kommandos Sikkerhedssamarbejdsprogram, vil orlogskaptajn Gherghe Munteanu og kaptajnløjtnant Cortnel Tanasecu være i Danmark indtil 2. oktober.

Når de drager hjemad vil de have set nærmere på hvordan Søværn og Flyvevåben i fællesskab sikrer de mange mennesker, der benytter de danske farvande. Enten som arbejdsplads eller fritidsbeskæftigelse.

Briefing og rundvisning
Søredning i Danmark koordineres fra operationsbunkeren i Århus, hvor de to udlændinge startede deres besøg. Tirsdag formiddag modtog de en briefing om den fælles redningstjeneste, Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), efterfulgt af en rundvisning i bunkeren. Onsdag går turen så ud i den skarpe ende. Når den lille delegation besøger Flyvestation Karup, hvor redningshelikopterne holder til.     

Møder som dette, hvor officerer fra forskellige NATO lande kan udveksle ideer og erfaringer, er med til at sikre et godt og effektivt samarbejde. Og fra dansk side ser man frem til lære mere om alliancepartneren:
- Det er en rigtig god lejlighed til at få et indblik i hvilke ideer de har, og hvad vi kan lære af hinanden, forklarer orlogskaptajn Nils Graungaard, som sammen med major i flyvevåbnet, Per Horsholm, repræsenterer Danmark og JRCC under besøget.

Hovedformålet med besøget er professionel erfaringsudveksling, men de to rumænere får dog også mulighed for et lidt bredere indblik i Danmark, da der torsdag bliver afviklet et kulturelt program.