[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Hastigt skiftende vejr med vindstyrker op til 20 m/sek og bølger på 5-6 m har medført hurtige beslutninger om ændringer i træningsprogrammet, der lægger op til selve kampfasen. Nogle øvelseselementer er forlagt til mere rolige farvandsafsnit for at sikre et godt udbytte af interaktionen mellem skibene.

Et vigtigt element i denne fase er Force Protection-øvelserne, hvor skibe angribes af terrorister skiftevis i hurtigtgående både og langsomtgående fly på simulerede selvmordsmissioner.

Danish Task Group støttes under Neptune Warrior 063 af forbindelsesofficerer fra ubåde og maritime fly, der har til opgave at opdage og lokalisere fjendtlige skibe og u-både.


Flotilleadmiral Palle Cortes på broen
af THETIS
Kampfasen indledes lørdag, hvor Mustardian Task Group med flotilleadmiral Palle Cortes som chef skal kæmpe mod flådestyrken fra Brownia.

- Træningsfasen har indtil nu indeholdt mange gode aspekter af det opgavekompleks, et flådefartøj skal kunne løse. Både stab og skibe har fået et godt udbytte af fasen trods vejret, fortæller Palle Cortes.

Mustardian Task Force består af kommandoskibet HDMS THETIS, korvetterne HDMS PETER TORDENSKIOLD og OLFERT FISCHER, USS SAMUEL B. ROBERTS, USS .MITSCHER, USS ROOSEVELT, USNS PATUXENT, HS PSARA og HMS NORTHUMBERLAND.