[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Øvelsen begyndte søndag og gennemføres i den vestlige og den centrale del af Østersøen.

Danish Task Group (DATG) leder øvelsen ombord på HDMS THETIS.

- Alle deltagende enheder udtrykker stor tilfredshed med øvelsen. Der har indtil nu været meget at se til. Alle har haft meget travlt og er sikkert halvtrætte på nuværende tidspunkt. Vi har helt bevidst spændt buen til bristepunktet og givet dem store udfordringer, fortæller fungerende chef for DATG, kommandørkaptajn Gustav Lang.

 
 Et af øvelseselementerne for
 kommandoskibet HDMS THETIS var at
 overføre brændstof til svenske
 fartøjer. Her er det HSwMS MALMÖ,
 der modtager.
- Jeg er glad for, at alle enheder har udvist stor vilje til at sikre et godt og brugbart udbytte for både dem selv og de øvrige deltagere. Det har været en god oplevelse at se den professionalisme, der er udvist fra både dansk og svensk side. Især den svenske ubåd HSwMS ÖSTERGÖTLAND har imponeret mig. Dens besætning har virkelig gjort alt for at tirre de fartøjer, der har været på jagt efter den.

Selv om Danmark og Sverige ikke er allierede, har de to landes søværn tradition for øvelsessamarbejde.

Med i øvelsen er også logistiske støtteenheder samt fly fra Danmark, Sverige og Tyskland.

BALTIC BRIDGE II slutter torsdag. Herefter forlægger de danske fartøjer til Odense.

Her skal de fra fredag formiddag deltage i ”For Sejl 2006”. Mandag morgen stævner de igen til søs for at deltage i øvelsen DANEX 06.