Forskning med forhindringer på Galathea

Men det gik ikke som forventet. Først blev der kæmpet med at få vandprøvehenteren (CTD’en) i vandet, fordi der var problemer med wiren.

Den 5000 meter lange wire, som basalt set bruges til at sænke og hæve CTD’en på Galathea-ekspeditionen, ville ikke lystre og kunne heller ikke sende signaler frem og tilbage mellem forskerne og CTD'en.

Det er egentlig ikke wiren, der er noget galt med, men elektronikken inde i den. Wiren indeholde optiske fibre, som gør at den blandt andet kan måle tryk, temperatur og iltindhold i vandet, mens instrumentet er på vej ned.

Målingerne er meget vigtige for forskernes arbejde - både når de skal finde ud af, hvor de skal tage vandprøverne, og når de senere skal bearbejde de indsamlede data.
 
Allerede I Cape Town kom der teknikere på for at afhjælpe fejlen, som mente de havde løst problemet. Men nej, da man ved første forsøg forsøgte at lave et kast til 4800 meters dybde lavede wiren igen ballade. Nu håber folkene på VÆDDEREN at problemet kan løses, når de går i havn i Broome, hvor der er fremsendt reservedele.
 
Hvis ikke problemerne bliver løst ombord på VÆDDEREN, vil det betyde, at der på den lange tur til Australien kun kan tages prøver med et andet kabel, som "kun" går ned til 3000 meters dybde.