[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Arbejdet med Søværnets del af Galathea ekspeditionen skrider frem efter planen. VÆDDEREN stævne ud på den tredje Galathea ekspedition den 11. august i år. Men inden Søværnets bundsolide ekpeditionsskib kan drage ud i verden med en forventningsfuld besætning ligger der i tusindvis af arbejdstimer.

Hårdt arbejde
Lige nu gennemgår skibet en større ombygning på Karstensens værft i Skagen. Der skal blandt andet gøres plads til, at 99 mand skal kunne arbejde og sove ombord på skibet. Samtidigt skal skibet udrustes til ekspeditionen. Ombygningen omfatter bl.a. en containerby hvor forskerne skal arbejde, en kran, ti kilometer wirespil, meteorologisk udstyr og et nyt satelitkommunikationssystem.

Det handler til gengæld ikke kun om det tunge isenkram. De forskningsprojekter der har fundet vej til Galathea ekspedition har søgt i hundredvis af forskningstilladelser i den lande, som ekspeditionen skal besøge. Forskerne skal have tilladelse til at indsamle prøvemateriale. Og som reder og ejer af fartøjet er det Søværnets opgave at håndtere ansøgningerne.

- Man skal faktisk have en tilladelse for at opsamle en kop vand, siger kaptajnløjtnant Kenneth Flagmand Olsen ved Søværnets Operative Kommando.


 
 VÆDDEREN og besætning fotograferet
 på isen ved Sønder Strømfjord
i Grønland.
Diplomatiets gang
Foreløbigt har Søværnets Operative Kommando modtaget 60 ansøgninger og flere er på vej. Og det er ikke en lille sag at indhente de nødvendige tilladelser. Ikke mindst fordi hvert enkelt forskningsprojekt kan indeholde 30-40 ansøgninger om prøveindsamlinger.

Formelt sender forskerne beskrivelsen af deres projekter til Dansk Ekspeditionsfond. Herefter er det Søværnet der i samarbejde med Udenrigsministeriet skal indhente tilladelserne. Og der kan gå en rum tid før tilladelserne kommer igennem den diplomatiske trædemølle.

- Vi kan ikke udelukke, at vi først får de sidste tilladelser på plads efter at VÆDDEREN forladt København. Der kan komme ændringer undervejs, men vi skal nok få alle tilladelser på plads, siger Kenneth Flagmand Olsen.

Læs mere om Galathea 3 ekspeditionen.

---------------------------------------------------------------
Hvis du har kommentarer til artiklen, så send en mail til:
Redaktionen@mil.dk