Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Fredag den 1. september var der kommandoskifte på kajen i Odense. Søværnets personel trodsede regnen og var stillet op til parade foran miljøskibet GUNNAR THORSON og kommandoskibet THETIS. To enheder, der hver på sin måde repræsenterer søværnets to opgavesøjler.
Palle Cortes, der også tidligere har været chef for STS, udtrykte i sin tiltrædelsestale, at han agter at lede STS ud fra tre grundværdier; Professionalisme, fleksibilitet og sikkerhed.
- Professionalisme er grundlaget for alt, hvad vi gør. udtalte flotilleadmiralen og forsatte med at slå fast - Mine mange år i internationalt regi har overbevist mig om, at vi i den danske flåde grundlæggende ikke har noget at skamme os over på dette område, men det betyder ikke, at vi ikke kan blive endnu bedre.
| Chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Nils Wang, inspicerer paraden. I baggrunden ses stabschefen for Søværnets Taktiske nStab, kommanddørkaptajn Gustav Lang. Foto: Guy Toremans, BE |
- … sidst, men ikke mindst, skal vi løse vores opgaver på en sikker og forsvarlig måde, udtalte flotilleadmiralen og fremhævede, at selvom live operationer betyder, at man må afbalancere sikkerheden med gennemførslen af operationerne, er minimering af risikoen af afgørende betydning.
Ifølge Chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Nils Wang, der ligeledes deltog i ceremonien, er forudsætningerne, for at bringe STS et skridt videre, ved at være opfyldt. Kontreadmiralen lagde vægt på de nye støtteskibe, ABSALON og ESBERN SNARE, der vil kunne fungere som meget velegnede kommandoplatforme i en nær fremtid. Ligeledes nævnte Wang den stigende politiske forståelse for og vilje til at anvende enheder i internationale operationer, der naturligvis er forudsætningen for eventuel brug af STS i internationalt regi.
| Paraden er klar til kommandoskift. Foto: Guy Toremans, BE |
Læs Chefen for Søværnets Taktiske Stabs tale her
Læs Chefen for Søværnets Operative Kommandos tale her
Flere billeder fra kommandoskiftet