[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Ved udnævnelseshøjtideligheden deltog Chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Nils Wang, der talte om de mange udfordringer som søværnet står over for, både i relation til internationale operationer og de hjemlige myndighedsopgaver, som løses i hverdagen. Kontreadmiralen henvendte sig direkte til de nyudnævnte og sagde blandt andet: ”Nu skal I så ”tilbage til søværnet”. Og det har jo været hele formålet med, at I har gennemgået Videreuddannelsen. At komme ”tilbage” til søværnet endnu klogere, endnu bedre og forhåbentligt endnu mere motiverede end før. For I er savnede derude, og der er brug for jer og al jeres nye viden”.

Udover de 27 danske officer har den litauiske officer, Andrius Jankaustas, også gennemført uddannelsen. Andrius Jankaustas gennemførte uddannelsen på dansk på lige fod med sine kolleger. 

Læs Chefen for Søværnets Operative Kommandos tale