[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Danish Yacth A/S i Skagen har i dag – den 27. januar 2006 - leveret det første af de nye standardfartøjer MK I til Søværnet.

Fartøjet er det første i en serie på seks nye enheder der skal løse flere forskellige opgaver.

Det første fartøj er - sammen med endnu et - planlagt til at skulle udrustes med udstyr til søopmåling. Denne udrustning vil ske over de kommende måneder og fartøjet forventes at være operativt i april/maj måned 2006. De øvrige fartøjer vil blive udrustet til henholdsvis uddannelse af kadetter fra Søværnets Officersskole og som fjernstyrede droner til Søværnets minerydningsenheder.
Type Standardfartøj 
Byggeværft Danish Yacht
Længde 28,9 meter 
Bredde 6,4 meter 
Dybgang 1,8 meter 
Letvægt Ca. 98 tons 
Fart Ca. 12 knob 
Aktionsradius 1.000 sømil 
Besætning 3 mand 
Beboelses-
kapacitet
9 mand
”Søværnet modtager med dette fartøj den første af mange nye arbejdsheste der skal være med til at fremtidssikre søværnet” udtaler chefen for Søværnets Operative Kommando kontreadmiral Nils Wang.

Afleveringen af fartøjet er blevet ca. 1 måned forsinket fordi Søværnet under bygningen har anmodet værftet om at gennemføre ekstra arbejder og installationer.

Fartøjet vil blive navngivet ved en senere lejlighed. Navnet og navngiveren vil først blive afsløret i forbindelse navngivningen.

Læs mere om de nye MK 1 fartøjer på Søværnets Materielkommandos hjemmeside.