Søværnets arbejdsheste i Grønland

[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Isen knager og brager under kølen på TULUGAQ. Inspektionskutteren pløjer sig igennem en tyk bramme af is, og hver gang kutteren rammer en fortykkelse i havisen, lyder det som om, at skibet er ved at gå fra hinanden. Men kutteren er bygget til de hårde strabadser i det arktiske ishav på Grønlands vestkyst.

Skibet og besætningen har fået til opgave at hjælpe lokalbefolkningen ved Erik den Rødes boplads ved bygden Qassiarsuk. Og det er bare en af mange opgaver som Søværnets inspektionskuttere løser i Grønland.

Alsidig arbejdshest
24 timer i døgnet året rundt er inspektionskutterne på havet; i hvert fald når vejrforholdende tillader det. Kutternes primære opgave er suverænitetshævdelse og fiskeriinspektion i det 75 tusinde kvadratsømil store havområde på den grønlandske vestkyst. Fra Kap Farvel i syd og helt op til Thule. Kutterne er en del af den nye 1. Eskadre i Frederikshavn, men det er Grønlands Kommando, der styrer kutternes operationer i Nordatlanten.

Men det er kun en del af et mangfoldigt sæt af arbejdsopgaver, som kutterne løser. Eftersøgninger, søredning, persontransport og isbrydning og miljøovervågning fylder også en stor del af besætningernes tid, når folkene har deres to måneders tørn i Grønland.

Tjeneste på inspektionskutterne er meget speciel. Der er ikke meget luksus ombord på de 32 år gamle kuttere, der i den grad har aftjent deres ”værnepligt” i ishavet. Og der er ikke meget plads ombord til den 14 mand store besætning ombord. Det hedder ikke to mands lukaf til det menige personel. De sover sammen på banjen. Privatliv er der ikke meget af. Alligevel har tjenesten på inspektionskutterne en særlig tiltrækningskraft for personellet.

- Det er nok den bedste tjeneste, jeg har haft i Søværnet indtil i dag. Mange af folkene på kutterne har 10-15 års erfaring og enkelte har rundet de 25 års tjeneste ombord på kutterne, siger kaptajnløjtnant og fartøjschef på AGPA Heine Andersen.

Barsk vintertjeneste
AGPA er i Danmark for at få foretaget et hovedeftersyn på værft. Derfor er Heine Andersen hjemme i Frederikshavn. Han har sejlet som fartøjschef på kutteren siden sommeren 2003, og selvom vinterhalvåret i Grønland kan være en barsk oplevelse, vil han gerne bytte den danske vinter ud med den grønlandske.

- Grønland skal opleves. Det kommer ind under huden på en. Det er et meget selvstændigt og spændende job, men det stiller også store krav, siger Heine Andersen.

Og det gælder ikke kun for fartøjschefen. Med en lille besætning og et arbejde under ekstreme klimatiske forhold, kræver det en ansvarsbevidsthed ud over det sædvanlige fra besætningens side. Folk skal kunne handle på eget initiativ. Det handler ikke mindst om sikkerhed. Hjælpen venter ikke lige henne bag det nærmeste isbjerg, hvis noget går galt. Men det handler også om at være villig til at arbejde, når en opgave presser sig på.

- Hvis vi har en fiskeriinspektion klokken ti og aftenen så springer folkene villige til, også selvom de ikke har vagt, siger Heine Andersen.

Fare for overisning
Der er ikke plads til arbejdssky elementer ombord på inspektionskutterne. Særligt ikke i vinterhalvåret. Overisning er den største trussel for skibene i ishavet. Tonsvis af is kan hurtigt bygges op på kutterne.

Det kan ændre tyngdepunktet på kutterne og de kan simpelthen kæntre, hvis is for lov til at bygge sig op. Derfor skal der jævnligt bankes is, hvis vind og vejrforholdende er ugunstige. Så er det alle mand på dæk.

- Hvis vi får is, falder vi af eller også søger vi indenskærs for at finde roligt vand. Det er hårdt arbejde at banke is og selvom man er officer, tager man også del i arbejdet, siger chefen på AGPA.
 
Læs om de nye inspektionsfartøjer, der skal afløse kutterne af AGDLEK-klassen i 2008.


---------------------------------------------------------------
Hvis du har kommentarer til artiklen, så send en mail til:
Redaktionen@mil.dk