[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Materiel hjem fra Irak
Efter 23 dages sejlads fra Kuwait lægger TOR ANGLIA onsdag den 5. september til kaj i Ålborg. Om bord er det resterende materiel fra hæren, som er blevet brugt under den danske indsats i Irak.

Materiel hjem fra den maritime del af FN operationen UNIFIL
Mandag den 10. september ankommer TOR FUTURA til Esbjerg Havn. Skibet har transporteret dansk materiel hjem fra Cypern, som har været brugt under Danmarks deltagelse i FN-operationen UNIFIL.

Missionen foregår ud for Libanons kyst, og har i de sidste 10 måneder på skift haft Missilfartøjerne RAVNEN, GLENTEN og VIBEN tilknyttet. Den danske deltagelse sluttede for denne gang, den 15. august og den 31. august vendte VIBEN med besætning hjem til flådestationen i Korsør. I forbindelse med ankomsten blev der afholdt parade, hvor også det operationelt logistiske team, der under missionen var placeret i Limassol, deltog.

TOR FUTURA udgør sammen med TOR ANGLIA og M/V ARK FORWARDER Søværnets såkaldte ARK-skibe, som bruges til militære transporter. De er først og fremmest på beredskab til NATO RESPONSE FORCE deployering.

Læs mere om ARK-skibene