[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Begge kontingenter vil om kort tid blive trukket ud af UNIFIL Maritime Operations (MAROPS).

Ceremonien blev gennemført på den libanesiske flådebase i Beirut, hvor det danske og det svenske kontingent var stillet til parade på kajen.

Desuden deltog et antal særligt inviterede gæster bl.a. chefen for UNIFIL, generalmajor Graziano, chefen for UNIFIL MAROPS kontreadmiral Bollow samt den danske ambassadør for Syrien, Jordan og Libanon, Ole Egberg Mikkelsen, m.fl.

Chefen for den libanesiske flåde, kontreadmiral Boutros Abi Nasr, samt cheferne for de to skandinaviske kontingenter holdt tale for de forsamlede, og de to skandinaviske styrkechefer blev bl.a. beæret med den libanesiske ”The Army Commemorative Insignia in Silver” medalje.

Efter paraden blev der trakteret med petitfour i flådebasens officersmesse, hvor svenskerne, danskerne og libaneserne bidrog med specialiteter fra hvert af deres særegne køkkener. Under det lidt mere uformelle traktement blev der udvekslet gaver, hvor den danske kontingentchef fik overrakt Libanons ”Symbol for de væbnede styrker”.

Det danske kontingent overrakte således en samling af våbenskjolde fra chefen for 2. Eskadre, de tre danske missilfartøjer GLENTEN, RAVNEN og VIBEN samt våbenskjoldene fra OPLOG KORSØR og OPLOG FREDERIKSHAVN, som alle har været del af det danske kontingent til UNIFIL MAROPS.


Der udveksles gaver
Efter afgang Beirut drog VIBEN ud på den sidste patrulje i farvandet ud for Libanon før transitten hjem til Danmark indledes den 16. august 2007.