[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Fejlen vedrører målopfyldelse på reaktiontid for flyvevåbnets redningshelikoptere.

Under det pågældende pkt. fremgår det, at Flyvevåbnets redningshelikoptere i 7 tilfælde ikke har overholdt reaktionstiden og at opfyldelsesgraden herved udgjorde 99 %. Dette er ikke korrekt. Den korrekte information er som følger:

  • Flyvevåbnets redningshelikoptere har i 2006 i tidsrummet 0700 – 2200 udført 192 SAR missioner. Af disse var reaktionstiden mindre end 15 minutter i 185 tilfælde, hvilket svarer til ca. 96,4 % af missionerne, hvorfor målet er delvist Opfyldt.
  • I tidsrummet 2200 – 0700 er der i 2006 udført 40 SAR missioner. Af disse var reaktionstiden mindre end 30 minutter i 38 tilfælde, hvilket svarer til 95 % af missionerne, hvorfor målet er delvist opfyldt.
  • Den gennemsnitlige reaktionstid for tidsrummet 0700 – 2200 var i 2006 7 minutter og 43 sekunder. I tidsrummet I tidsrummet 2200 – 0700 var den gennemsnitlige reaktionstid 15 minutter og 57 sekunder. Målsætningen er i forhold til den gennemsnitlige reaktionstid i begge tilfælde opfyldt.