[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Det verdenskendte Tall Ships Race er i fuld gang. I år er det Århus, der er vært for starten på kapsejladsen med de mere end 100 smukke sejlskibe. Søndag sejler alle skibe mod Kotka i Finland. Indtil da, er der masser af muligheder for, at få en på opleveren. Udover de mange sejlskibe, boder og god musik, er også Forsvaret på plads med en række ting, der er værd at se nærmere på.

 
 Oversergent Harald Sørevik fra
 Forsvarets Mediecenter foran
 udstillingen i bussen 
Informationsbus og søredning
Forsvarets Mediecenter er kommet med den store informationsbus, hvor en udstilling fortæller om Forsvarets arbejde nationalt og internationalt. Bussen er åben hver dag fra kl. 10.00 til 17.00 under hele Tall Ships Race.
 
Både fredag og lørdag viser Søværnet, hvordan en søredning foregår med den blå Lynx helikopter.

Åbent Skib
På støtteskibet ESBERN SNARE er der over weekenden åbent skib fra klokken 13.00. Besøgende kan se skibet og høre om Forsvarets mange uddannelser og jobmuligheder. Torsdag eftermiddag havde godt 750 mennesker lagt vejen forbi Esben Snare. 
 

 
SVANEN og THYRA, Søværnets sejlbåde, deltager i dette års Tall Ships Race. De to sejlbåde bliver brugt af Søværnets Officersskole til uddannelse og til repræsentative opgaver. SVANEN og THYRA ligger ved Færgepieren og er åbne for besøg.
 
Endelig har SOK en stand, også på Færgepieren, med information om Stop Olien-kampagnen..

Havnen summer af liv
Efter weekenden i Århus drager Tall Ships Race 2007 videre til Finland, hvor skibene vil ligge i havn fra den 18. til den 21. juli.

Formålet med Tall Ships Race er, at skabe forståelse og relationer mellem unge fra forskellige lande.

Både børnefamilier, unge, ældre og turister viste torsdag stor interesse for arrangementet. Havnen summede af liv og god stemning. Folk slentrede rundt, sad og drak en øl eller spiste en lækker frokost. Arrangørerne forventer op mod en million gæster.