[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Den seks mand store delegation fra Irak blev orienteret om SOK opgaver, og var især interesseret i, hvordan man igennem farvandsovervågning forebygger forurening, og fremmer sejladssikkerheden.

Inspireret af den danske løsningsmodel forventer de irakiske myndigheder, at de i fremtiden også kan oprette ’Vessel Traffic Service’, som VTS Storebælt, og AIS-overvågning ved de irakiske kyster.

En større rundrejse
Besøget ved SOK er en del af en større rundrejse mellem danske myndigheder, der alle har opgaver forbundet med havet. Rundrejsen af arrangeret af Udenrigsministeriet og DANIDA. Delegationen besøger udover SOK også VTS Storebælt, Kystdirektoratet, Farvandsvæsnet og Rederiforeningen.

AIS:
Automatic Identification System.
Systemet benyttes af skibe og landstationer til at identificere og stedbestemme skibe. AIS har den fordel, at man også kan identificere skibe, selvom der er dårlig sigt, eller skibet ligger længere væk end horisonten. Ud over navnet oplyser systemet også om skibets position, kurs, fart samt andre data.