[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Til tonerne fra Søværnets Tamburkorps var kadetter, officerer, pårørende og naturligvis de nye premierløjtnanter i dag samlet på Søværnets Officersskole, hvor der var udnævnelse.

Ifølge udnævnelsestalen, holdt af Chefen for Søværnets Operative Kommando kontreadmiral Nils Wang, træder de nye premierløjtnanter ind i tjenesten på et spændende tidspunkt i søværnets lange historie. Både på det nationale og internationale område, er søværnet i dag under udvikling.

”Søværnets nationale myndighedsopgaver undergår i disse år en rivende udvikling og får stadig større fokus. Lad mig blot nævne Maritime Assistance Service, søredningstjenesten og havmiljøet som nogle af de områder, som er meget dominerende.”

 
 Blandt de nyudnævnte er 5
 baltere:Lauris Arbidans, Letland, Igors
 Larskis, Letland, Oskars Olbiks,
 Letland, Darius Mickus, Litauen og
 Aleksandr  Cernov, Litauen

Udtalte kontreadmiralen, og fortsatte med også at lægge vægt på de internationale opgaver.

”Søværnet har nu siden 1990 deltaget rutinemæssigt i internationale operationer. Det har vi gjort godt og dygtigt, men med skibe, der har været designet til at operere i vores hjemlige farvande. Vi går nu ind i en helt ny æra, hvor Søværnet for første gang råder over skibe, som er bygget til global indsættelse.”

Arbejdet venter
Det varer ikke længe, før de nye premierløjtnanter får skiftet Tamburkorpsets toner ud med dieselgeneratorens rolige summen. Hverdagen venter nemlig ude på søværnets skibe, hvor de nu skal i gang med dét arbejde, de er blevet gjort klar til at bestride de sidste fem år.

Læs Chefen for Søværnets Operative Kommandos tale her