[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Begivenheden fandt sted den 8-9. oktober 2007 i Souda Bay på Kreta, hvor enhederne lå sammen langs kaj.
 
OLFERT FISCHER ankom til Kreta efter at have deltaget i SNMG1 – Standing NATO Maritime Group One -, der i de seneste to måneder har gennemført en historisk deployering rundt om Afrika.

Besætningen på OLFERT FISCHER har nu været af sted i knap 3 måneder, som i fredstid er søværnets normale udmønstringsperiode, hvorfor PETER TORDENSKJOLD nu afløser OLFERT FISCHER. OLFERT FISCHER forventes at ankomme til Korsør den 21. oktober.

SNMG1-styrken med PETER TORDENSKJOLD vil i den kommende tid indgå i Operation Active Endeavor samt gennemføre forskellige øvelser i Middelhavet.