[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]


Deres primære opgave er at koordinere de logistiske ressourcer hos de skibe, der indgår i den maritime styrke, der stilles til rådighed for chefen for STS, flotilleadmiral Palle Cortes.

- Målet er at optimere udnyttelsesgraden af ressourcerne. Det gør vi bl.a. ved at økonomisere med kræfterne, være fleksible og forudseende, forklarer orlogskaptajn John M. Nielsen. Han støttes i arbejder af kaptajnløjtnant Niels Bucka Mejlhede og seniorsergent Hans Wassard Larsen.

- Vi skal levere støtten i rette mængde, til rette tid og på rette sted. Så kort kan det formuleres.

- Logistik er en integreret del af operationerne, og det er en forudsætningsskabende parameter. Hovedprincipperne for den logistiske støtte til og indenfor STS er forudseenhed, fleksibilitet, økonomisering, samarbejde og enkelthed.

Udfordringerne indenfor logistik kan være store. Der kan være tale om støtte over lange afstande, der giver tilsvarende store responstider.
John M. Nielsen fortæller, at Group Logistic Coordinator er afhængig af meldinger fra skibene.

 
 OPLOG Team Bravo er et mobilt hold,
 der yder støtte fra Bornholm.
 Teamet består af fra venstre:
 Jørgen R. Jensen, Palle H. Andersen,
 Michael Flensted Möller, Jan N. Jensen,
 Michael Ackermann, Morten
 Christiansen, Stefan E. Jensen.

- Disse skal være korrekte, præcise og rettidige, for at vi kan yde en optimal støtte.

Logistikken følger NATO procedurer, beskrevet i doktriner og publikationer. På den måde kan skibe til søs samarbejde med hinanden og med installationer i land uanset hvor i verden, de befinder sig.

Under øvelsen AUT BATT 07 bliver STS støttet af OPLOG Frederikshavn og Korsør samt et mindre mobilt OPLOG Team Bravo, der er placeret på Bornholm.

Af SPAO DATG, major Michael Christiansen