[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Tekst: Ditte Arendt Toft
Foto: MSPC Gert Hertz Jensen

Da HH Prins Nikolai dukkede op sammen med sine klassekammerater, stod HKH Prins Joachim på kajen og ventede. Det var en glad HH Prins Nikolai, der fik øje på sin far og sprang i armene på ham.

 
 HH Prins Nikolai på vej til besøg på
 PETER TORDENSKIOLD med sine
 klassekammerater
Før HH Prins Nikolai kunne følge med sine kammerater om bord på PETER TORDENSKIOLD, måtte han og HKH Prins Joachim stille op til fotografering.

Kammeraterne gik om bord på skibet og kort efter fulgte prinserne.

De hilste pænt på skibets næstkommanderende orlogskaptajn K. Nielsen.

HH Prins Nikolai var meget interesseret i, hvad der foregik, men koncentrationen var svær at holde, da en blå LYNX-helikopter lettede fra THETIS, som lå tæt ved.

 
 HKH Prins Joachim får sig en snak
 med NK  PETER TORDENSKIOLD,
 orlogskaptajn K. Nielsen
Øjnene blev store, da helikopteren fløj lige hen over hovedet på den lille prins.

Da helikopteren forsvandt, var HH Prins Nikolai og alle kammeraterne klar til den store rundvisning på PETER TORDENSKIOLD.