[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Støtteskibet ankom mandag klokken 0930 til Århus, hvor borgmester Nicolai Wammen tog imod på kajen. Skibet er i Århus dels for at blive adopteret af Århus kommune, og dels for at deltage i Tall Ship’s Race, der ankommer til Århus torsdag den 5. juli.

 
 ESBERN SNARE (Arkiv foto)
Med adoptionen bliver Esbern Snare, som det første af de to nye støtteskibe, del af en gammel tradition i søværnet. Stort set alle søværnets skibe er nemlig adopteret af forskellige byer og kommuner i landet. Det gøres for at fremme de kulturelle og sociale bånd mellem søværnets skibe og deres adoptionsbyer.

Støtteskibet Esbern Snare åbner lugerne for besøg, når Tall Ship’s Race er i byen fra 5. til 8. juli. Udover at opleve den største skibstype i søværnet, kan man også se forskellige udstillinger ombord, hvor blandt andet en leopard kampvogn har fundet vej til skibets flex-dæk.