[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Af: SPAO PL Helle Kolding

Men køjen er ikke kun stedet for den søde nattesøvn. Det lille afgrænsede område, der yderligere ”dækkes” af et mønstret forhæng, er også noget nær det mest private man har på skibet.

For med i øjeblikket 145 mand m/k om bord, og normalt et par snese færre, er der ikke enerum til alle selvom skibet er stort.

Lukaf’erne er generelt af en pæn størrelse med køje, bord, stol samt bad og toilet. Men som det normalt er brugt i flådens fartøjer deles de fleste lukaf’er to og to, og så er det at ens køje pludselig bliver til meget og andet end en køje.

Det er her man kan tænke. Knase kiks efter skaffe-tid eller pille næse, men også her, man kan være sig selv.

Det kan nemlig være svært, at få et helt privat øjeblik alle andre steder på det store skib. For uanset om man er på dæk eller om læ, i motionsrummet, vaskekælderen, på broen eller i maskinen, så er der altid folk omkring en.

ABSALON er ind imellem som en kæmpe grå, summende bikube af stemmer, mennesker og travlhed.

 
Man kan ligge så rart på sin køje og se lige op i dækket (loftet). Lytte til de hundred af lyde fra skibets indre og ydre. Alt afhængig af placeringen af ens lukaf, om det er maskinen eller bølgeskvulpene, der er tættest på.

Og her kan man være sig selv. Nyde sekunderne før morgenkaldesignalet; rejse rejse ud af køjerne! Hvis man ellers er vågen på dét tidspunkt. Gemme glade eller triste tanker. Læse bøger. Se film. Stene og flade ud.

Holde selskab. Med lidt god vilje, kan der nok lige sidde 3-4 på køjekanten til en snak. Vel at mærke i underkøjen. Overkøjen har sit eget liv.  Det kræver sine tæer, og et særligt ryk med kroppen for at kile sig ud over kanten, placere foden på bordkanten og vippe videre ned uden at svæve i det bare ingenting eller falde på dørken som en sæk kartofler.

Så for nogen er privatlivet på ”første sal” mens andre har det i ”stuehøjde”. Uanset hvad, så er køjen nok det allermest private om bord. Og heldigvis for det!