[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Projektet er en del af Forsvarets Internationale Sikkerhedssamarbejde (SIKSAM).

Projektet betyder, at Danmark støtter Djiboutis Forsvar i bestræbelserne på at højne uddannelses- og sikkerhedsniveauet. Støtten sker inden for rammen af de opgaver, som det danske Søværn varetager. Projektet omfatter blandt andet donation af undervisningsudstyr. 

Orlogskaptajn Dennis A. Vad og repræsentanter fra SIKSAM rejser til Djibouti inden årets udgang for at påbegynde projektet i samarbejde med myndighederne i Djibouti.