[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Den tredje enhed af klassen – P522 HAVFRUEN – som hejste kommando for nyligt, har netop gennemført sin første operative patrulje. Dermed er halvdelen af Søværnets nye generation af enheder til løsning af hjemlige opgaver godt i gang.

Kaptajnløjtnant Jens Kim Jensen – i Søværnet simpelthen kendt som JK – slår igen en skraldlatter op, medens han lægger begge håndtag frem til 9.

FREJA sætter sig let på hælen og reagerer prompte da de to MTU’er i ”kælderen” ryger igennem et turboladerskift og ender veltilpas på godt 1700 omdrejninger i minuttet.

JK er 1. Eskadres mand på indsejlingen af de nye DIANA-klasser, og han har mere end én grund til at være munter.

 
 Har prøvet det meste – i hvert fald
 til søs. Det er ingen tilfældighed,
 at det er Jens Kim Jensen, der
 tester DIANA-klassen.
 Sammenlagt har JK snart 14 års
 erfaring som skibschef i Søværnet.
 Foto: MSPC VB Ole Dreier
 
 Op på den store klinge: Med begge
 håndtag i bund sejler DIANA-
 klassen over 25 knob. Her er det
 FREJA i magsvejr en septemberdag
 ud for Falster.
 Foto: MSPC VB Ole Dreier
Selvom det er et knoklearbejde for hele besætningen at få en ny enhed på havet med alt hvad det indebærer af ændringer, justeringer, ”om’ere” og værkstedsanmodninger i stribevis, er der smil på læben, når først grejet fungerer og visningen på loggen er næsten tre gange kutterfart.

DIANA-klassens potentiale handler ikke kun om fart, men i lige så høj grad blandt andet om dens kommende kapacitet til at bære flydespærringer til gavn for miljøberedskabet, at fungere som On Scene Coordinator og evnen til at sætte og bjærge gummibåd på sikker vis – også i dårligt vejr.

Medens de sidste tre enheder bliver bygget færdig, får testet systemer og bliver prøvesejlet inden Faaborg Værft leverer nybygningerne 1117, 1118 og 1119 til Forsvarets Materiel-tjeneste, samler DIANA, FREJA og HAVFRUEN under patruljerne i danske farvande værdifulde erfaringer om teknikken om bord, skibets muligheder, begrænsninger og reaktioner i forskellige situationer – kort sagt, erfaringer om skibets evne til at indtage rollen som Søværnets arbejdsheste.

Dertil kommer, at skibene hele tiden må fungere som uddannelses-platform for at træne besætningsmedlemmer til de kommende enheder. Hver gang en DIANA-klasse står ud fra OPLOG KORSØR, er der derfor altid medarbejdere med ud over bemanding. Det er simpelthen centralt for at blive klar til september 2009, hvor næsten alle hjemlige kystvagtopgaver skal løses af den nye skibsklasse.

Netop i slutningen af året og nogle måneder frem sætter en gruppe medarbejdere sig sammen for at tænke de tanker, der skal muliggøre sammenlægningen af de to eksisterende divisioner 12 og 13 til én ny division på 108 medarbejdere, som fra den 1. september 2009 skal løse de hjemlige myndighedsopgaver til søs med 6 DIANA-klasser.

Ambitionen er, at skabe Søværnets bedste arbejdsplads – intet mindre. Og der er mere end almindeligt gode forudsætninger for at nå frem til målet: De to eksisterende divisioners medarbejdere er særdeles erfarne søfolk med et højt fagligt niveau, og DIANA-klassen har indtil videre vist bemærkelsesværdigt gode resultater på det operative plan.


 
God grund til at smile: SSG MS Peter Møller Sørensen er kommende maskinchef på nybygning 1118 – P524. Foto: MAKS VB Daniel B. Hansen Det er jo ikke en børnefødselsdag. Voksne mænd er sultne, og som kok spiller MAKS PR Michael Ferdinandsen en meget central rolle ombord i FREJA. Foto: KL Jens H. Pedersen
Erfaring der gør en forskel.FREJA’s næstkommanderende, Steen Dysted, kan fejre 20 års jubilæum som seniorsergent i 2009. Foto: KL Jens H. Pedersen

Nihil Intentatum – Intet uforsøgt, lyder´Eskadrille 722’s motto. Personel fra DAF 512 arbejder på dækket under en samvirkeøvelse i oktober 2008. Foto: MAKS VB Thomas H. Rasmussen Ikke kun på fladt vand. Selv i dårligt vejr er agterslisken en ”safe haven” for gummibåden. Foto: MSPC VB Ole Dreier
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men under MAKS VB Daniel B. Hansen (tv) og MAKS VB Thomas H. Rasmussen ligger gummibåden med sine 256 dieselheste koblet på en vandjet. Gæt selv om den er sjov at sejle. Foto: MSPC VB Ole Dreier
   
Skumringstime. MSPC EL Nikolaj Johansen betragter solnedgangen. Foto: MAKS VB Daniel B. Hanse