Fra ørken til is

[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Da jeg den 13. november stod ved landgangen til HVIDBJØRNEN, var det med noget blandede følelser. De kommende 5 uger som DOC ombord trak med oplevelser og udfordringer, men nyligt hjemvendt fra Afghanistan var det mere ro og fred med familie og venner, jeg allerhelst ville.

Men da vi først var undervejs, og jeg fandt mig lidt til rette ombord, blev de tanker hurtigt trængt i baggrunden. Bare det at deltage i livet med besætningen ombord, på et stort skib i den danske flåde med stolte og indimellem forvirrende traditioner bag sig, var virkeligt spændende.

Besætningen og skibet viste sig at være et særdeles positivt bekendtskab fra dag ét, med venlig modtagelse og forklaringer til den lidt langsomme DOC, der ikke anede hvad en rulle eller en gyro var for noget. Forkortelsen DOC (dovne o civilist) var og er nok meget passende.

Modtagelsen fra havet og vejrguderne var mindre pæn, og jeg måtte se mig selv inkapaciteret på køjen i et par dage undervejs, men igen med venlig omsorg fra de garvede søfolk ombord, og man anede at det var vant opførsel fra DOCs side i let bølgegang.

De stolte traditioner i officersmessen krævede nogen tilvænning, og adskillige velmente og velfortjente boder blev afleveret til undertegnede med et stort grin. For mig var det befriende, at komme hjem til en dagligdag, hvor rigtig dansk hygge var i højsædet.

Man bliver meget patriotisk af at være af sted i Afghanistan, og findes der noget mere dansk end søværnet, flåden og rigtig god dansk mad og hygge?
 
Som læge fører man jo en meget privilegeret tilværelse både i hæren og i søværnet. Man er den udefrakommende, som kan komme og gå de fleste steder, og der bliver taget godt vare på en.

I Afghanistan havde jeg en mere aktiv rolle, idet jeg havde mange konsultationer og også fungerede som traumeleder, når vi fik hårdt sårede ind i vores infirmeri, hvilket skete 20 gange under mit ophold. Ombord på HVIDBJØRNEN har vi selvsagt en mere fredelig hverdag med få konsultationer og egentlige skader.

Mine opgaver ombord er udover konsultationer bl.a. rådgivning af skibsledelsen samt undervisning af besætningen indenfor forskellige sundhedsfaglige emner. Jeg er selvfølgelig også en del af SAR beredskabet, skulle vi rende ind i en sådan. Min opgave er således af mere uddannende og forberedende karakter her ombord, hvilket jeg sætter stor pris på. Alle har det bedst, når lægen ikke har travlt!

Desuden er naturen heroppe nordpå noget flottere end endeløs stenørken – jeg, der bestemt ikke er naturmenneske, men foretrækker behagelig indkvartering på hotel, kan stå i timevis og bare kigge på naturen, vi sejler eller flyver igennem. Det er en af de største oplevelser, jeg tager med mig herfra.

Rent kommunikationsmæssigt har vi haft lidt problemer heroppe. Min familie og mine venner undrer sig i hvert fald højlydt over, at de havde mere kontakt med mig, da jeg sad i en krigszone, end de har lige nu, mens jeg rent faktisk befinder mig i dansk farvand! Men heldigvis er behovet for kommunikation hjemad også noget mindre, når man ikke befinder sig i en krig. 

Alt i alt har mine oplevelser i hver sin ende af verden været meget forskellige, fantastiske og lærerige på hver sin måde. Men jeg glæder mig nu ekstra meget til at komme hjem og holde jul med min familie i år!