Hvorfor fortsætter piratangrebene ?

Næsten dagligt sker der nye piratangreb i Aden-bugten ud for Somalias nordkyst. Alene i november måned har pirater seks gange haft held til at kapre handelsskibe, så i øjeblikket er i alt 16 skibe i piraternes klør. Og det på trods af, at flere landes krigsskibe befinder sig i det plagede farvand.

Den dansk ledede flådestyrke Task Force 150 råder over flere krigsskibe i området – bl.a. det danske skib ABSALON. Der findes dog også enkelte krigsskibe fra en NATO-styrke, og flere lande – bl.a. Rusland, Indien og Malaysia – har sendt skibe for at eskortere handelsskibe, primært fra deres egne lande eller med mandskab af egen nationalitet.

– Task Force 150 arbejder aktivt på at koordinere indsatsen på tværs af alliancer og nationaliteter. Det er dog en udfordrende opgave, da de forskellige krigsskibe har forskellige regler for, hvordan de kan og vil gribe ind overfor piraterne. Nogle af krigsskibene handler ud fra en prioritering, som naturligvis sætter handelsskibe fra deres eget land højest. Det er kun Task Force 150, der loyalt optræder upartisk og som yder beskyttelse til alle – uanset nationalitet, fortæller flotilleadmiral Per Bigum Christensen, chefen for Søværnets Taktiske Stab og chef for Task Force 150.

– Selvom krigsskibene i Task Force 150 gør hvad de kan for at stoppe piraterne, så er det i praksis ikke muligt, så længe piraterne uhindret og i stadigt stigende antal kan operere fra kysten i Somalia. Piraternes bagmænd har ikke problemer med at rekruttere mandskab, så længe der ikke er nogen mærkbar konsekvens af deres kriminelle handlinger.

Vi ved hvor de bor, vi kender deres lejre, og vi ved fra hvilke havne og steder på kysten de sejler ud under foregivende af at være uskyldige fiskere og vi ved, hvor de kaprede skibe opankres, mens der forhandles om løsesum. Men om vi havde nok så mange krigsskibe i Task Force 150, så kan vi ikke fjerne problemet inde på land. Vi kan blot fortsætte vores bestræbelser på at give søfarten den bedst mulige beskyttelse med de muligheder vi har, siger Per Bigum Christensen og fortsætter:

– Det arbejde vi gør til søs er kun en midlertidig løsning. En mere permanent stabilisering af situationen kan kun ske, hvis der bliver taget initiativer til radikale ændringer i land, og her er udsigterne jo desværre ikke specielt gode.