Inspektionsskibet VÆDDEREN slår rekorden

Men de fantastiske oplevelser startede allerede i Daneborg den 12. august, hvor vi egenhændigt lastede mere end tyve tons gods og byggematerialer, som skulle bruges til depotudlægning og hyttebyggeri for Sirius patruljen.

Mange af materialerne blev slinget frem og tilbage under skibets helikopter, og de 4 medsejlende SIRIUS-fupper, skibets faste tømre og den tømrerfaglærte værnepligtige, byggede løs. Den øvrige del af besætningen har heller ikke ligget på den lade side.

De har været tørnet til i lange perioder for at afflyve helikopter, sejle gummibåd, løfte gods, klargøre sling og gå til hånde i land i forbindelse med de tre hyttebyggerier.

Kurs mod nord
Vi gav den gas, og efter at vi på tre dage havde bygget tre nye hytter og udlagt syv depoter, var der behov for et afbræk. Den 18. august gik skibet derfor til ankers ud for Danmarkshavn Vejrstation for at få muligheden for at strække ben i land, inden næste del af opgaven skulle gennemføres.

Denne del omfattede udlægning af de to sidste depoter, flagskifte på Tobias Ø og sidst, men absolut ikke mindst, forlægningen mod den aller nordligste del af søterritoriet. Det var derfor med spænding, da vi afgik Danmarkshavn den 18. august om aftenen og satte kursen nordover. Ville det lykkes at slå den gamle rekord? Og hvis ja - hvor langt kunne vi nå op?

Vi havde forberedt vores tur nordover grundigt, og vi havde blandt andet gennem længere tid fået specielle satellitbilleder tilsendt på mail fra Ocean- og Iscenteret ved DMI. Der var derfor en vis forventning og ikke mindst forhåbning om, at det nok skulle lykkedes. Området som vi skulle besejle er mangelfuldt - eller slet ikke opmålt.

Derudover ligger land reelt slet ikke der, hvor kortet angiver det ligger, og man kan ingen lunde stole på navigationssystemet GPS i området. Det var derfor nødvendigt, at støtte sig til dybdemålinger foretaget af VÆDDEREN i 2002 og TRITON i 2003.

Vi brugte hele den 20. august på at manøvrere os op gennem drivisen, der antog en anseelig størrelse med isøer på flere hundrede kvadratkilometer.

Ny rekord
Da vi nåede den tidligere rekord på 81°10,08'N lidt efter kl. 22, var der "POL" pølser til alle - og så var vi helt på egen hånd. Stoltheden stod malet i besætningens ansigter. Her havde med sikkerhed aldrig tidligere sejlet et inspektionsskib før, og der er lidet sandsynligt, at der har været andre skibe!

Det betød samtidigt, at kendskabet til farvandets beskaffenhed, som tidligere nævnt, var overordentlig begrænset. En pessimist vil nok anføre, at der slet ikke er noget kendskab til området, men på VÆDDEREN er vi ikke sortseere. Måske var det muligt at sejle om til Station Nord og servere morgenmad på sengen? Vi fortsatte derfor ufortrødent nordover blandt isflager og hvalrosser i klart vejr og med midnatssolen stående ret for.

Da vanddybden blev mindre end 50 meter, satte vi farten helt ned og sejlede ganske langsomt mod en synlig iskant. Det stod nu klart, at det ville være den iskant, der ville udgøre den nordligste grænse for, hvor langt vi kunne nå. Målet var givet: 81°21'N, hvilket svarer til Nordostrundingens breddegrad. Kl. 0019 lokal tid d. 21. august 2008 måtte VÆDDEREN indstille kampen.

Dels var vanddybden nu kun 19 meter under kølen med en stadig stigende tendens og dels var den før nævnte iskant i vejen! VÆDDEREN havde på dette tidspunkt Nordostrundingen tværs om bagbord i en afstand af fire sømil - og positionen var 81°21,112'N - 011°05,560'W. Rekorden var i hus og vi kunne nu vende om og langsomt forlægge sydover.

Skibet faldt tilbage i sine vante rutiner, og besætningen begyndte at fordøje dagens mange indtryk.
Dagen efter, d. 22. august fortsatte vi med de planlagte opgaver.

Fantastiske naturoplevelser
Helikopteren var på Tobias Ø for at se på muligheden for at udlægge en vardeberetning og hejse et flag. Isforholdene tillod imidlertid ikke, at vi kunne komme ind til øen, og nedsat sigtbarhed betød, at det ikke var forsvarligt at flyve et flagkommando ind, da vi jo ikke kunne garantere, at sigten ville være god nok til, at de også kunne blive hentet igen. Tobias Ø er ikke et sted, at man ønsker at campere uden soveposer i paradeuniform.

Efter at have konstateret at varden fra 2003 stadig var der, men at flagstangen var knækket (højest sandsynligt på grund af en isbjørn), satte helikopteren det ene landingshjul på øen, og helikopterens 2. teknikker og KD Per Starklint, der var med på flyvningen, nedlagde den nye vardeberetning, samtidig med at den gamle fra 2003 blev lagt på plads. Den lå nemlig uden for varden (isbjørne er nysgerrige).

Dagen sluttede med endnu en fantastisk naturoplevelse, idet vi "stødte på" en isbjørnefamilie på en isflage. Bjørnene var så venlige at stille op til fotografering under 100 meter fra skibet.
Disse bjørne var tre blandt mange.

Vi har ved selvsyn kunnet konstatere, at der er overordentlig meget ræson i, at man skal være bevæbnet, når man går i land. Der er stort set blev observeret isbjørne eller friske spor af dem, hver gang nogen har været i land. Helikopteren måtte eksempelvis i forbindelse med udlægningen af et af depoterne, skynde sig i luften, da en isbjørnemor med en unge kom for nær.

Sikke nogle dage! VÆDDEREN

For yderligere oplysninger, se www.forsvaret.dk/glk