[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Pengene er indsamlet blandt besætningen ved frivillig betaling for nogle T-shirts, som World Food Programme havde givet skibet. THETIS har i to måneder ledsaget skibe med nødhjælp til Somalia.

Pengene blev overrakt til World Food Programme’s Somalia-direktør, Peter Goosen, ved en sammenkomst på THETIS, der blev meget glad for donationen og kommenterede, at han ville vente med at bruge beløbet så længe som muligt, fordi den faldende dollarkurs gjorde beløbet større dag for dag.

Ved samme lejlighed orienterede direktøren besætningen om World Food Programme’s rolle i fordelingen af nødhjælpen til Somalia og de omkringliggende lande, og om hvordan THETIS havde bidraget til missionen.