[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Af Pia Haugaard

OLFERT FISCHER kommer til Sønderborg i anledning af VM i militær kapsejlads, hvor korvetten på sidste sejladsdag, torsdag d. 21. august, udgør platformen for stævnets prominente gæster.

Eftersom de ældste elever på skolerne i Sønderborg onsdag d. 20. august har temadag om forsvaret, stiller OLFERT FISCHER sig denne dag til rådighed for de elever, som har interesse i at lære Søværnet at kende. De kan se frem til en sejltur og til at få den bedste fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde om bord på et af søværnets skibe.