[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Da Ane Andersen i foråret 2007 sprang ud som student var det meningen, at hun til efteråret skulle begynde på Landbohøjskolen. Der ville dog gå fire måneder fra studentereksamen og indtil studiestart, så den tid ville hun bruge som værnepligtig i Søværnet med håb om at komme ud og se lidt af den store verden.

Derfor begyndte Ane Andersen på Søværnets skolebænk, og da den praktiske sejltid skulle begynde viste det sig, at der ikke var plads til Ane på de skibe i Nordatlanten, som værnepligtige normalt sejler med.
Men korvetten OLFERT FISCHER tilbød at tage Ane Andersen med, og sejladsen med korvetten viste sig at blive en stor oplevelse.
- Der skete noget nyt hele tiden, og jeg følte hurtigt, at jeg blev en del af besætningen og dens unikke kammeratskab. 

Efter værnepligten besluttede Ane Andersen, at Landbohøjskolen måtte vente, for næste punkt på OLFERT FISCHERs program var at sejle med NATOs stående flådestyrke SNMG1 på en 90 dages lang tur rundt om Afrika, som hun fik lov at komme med på.
- Jeg var godt nok noget spændt og lidt nervøs, for det var første gang, jeg skulle være væk hjemmefra så lang tid. Men tiden fløj af sted, og togtlængden på tre måneder var lige tilpas, så det blev en fantastisk oplevelse, siger Ane Andersen, som bagefter ikke kunne sige farvel til andet end Landbohøjskolen. Og hun har ikke fortrudt sit valg.
- Det at leve i et lille samfund væk fra det normale giver et utrolig godt sammenhold, og jeg føler, vi lever som én stor familie. Samtidig yder vi et stykke arbejde, der giver utrolig god mening, fordi vi gør en forskel. Derfor bliver jeg i Søværnet, siger Ane Andersen.