[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Se billedet i stor størrelse

”Det internationale samarbejde er en måde at hjælpe tidligere ikke-NATO lande med kapacitetsopbygning. Lige nu har vi stor fokus på Balkan-landene”, siger major Per Horsholm, der er leder af JRCC.

Delegationen af højtstående officerer fra det serbiske Forsvar er på studietur i Danmark.

Ud over besøget hos SOK har serberne blandt andet besøgt Den Nationale Operative Stab ved Politiet i København og Forsvarskommandoen, hvor de hørte om krisestyring. Derudover skal de aflægge besøg ved blandt andet Flyvertaktisk Kommando i Karup.

”Den serbiske delegation var her i et par timer. De fik en times briefing, hvor jeg fortalte dem om vores organisationen og om SAR (Search and Rescue) og MAS (Maritime Assistance Service), om havmiljø og om vores samarbejde med andre myndigheder”, siger Per Horsholm.

Derudover fik gæsterne en rundvisning i SOKs operationscenter.